Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Naturalismen i
Enland
Fattige og den herskende Kaste alle de andre. Af
30 Millioner Mennesker var i dette Tidsrum kun
én politisk stemmeberettiget, og den, som blot
vil læse Udfaldene mod Englands Godsejere i Byrons
Broncealderen, vil kunne se, hvor skamløst de under
Krigen berigede sig paa de andre Klassers Bekostning
og hvor hensynsløst deres hele Politik gik ud paa at
kunne vedblive hermed.
Denne Tilstand er det, som udøver en dels fordærvelig,
dels i modsat Retning begejstrende og ansporende
Indflydelse paa Landets Skribenter. De, i hvem den
hellige Ild brænder svagt, slukkes tidligt og staar
som reaktionære Støtter for den herskende Tilstand. De
derimod, hvis lynsvangre Aander var anlagte til
at gaa mod Vinden, udvikler under Trykket af disse
Forhold en Frihedspatos , der sætter det politiske
Luftlag i Skælven. For disse Digtere staar England
som «et Gibraltar af Vedtægter«, og de forlader deres
Fædreland for at angribe, bestorme og bombardere
deres Hjem med alt Spottens og Harmens Kasteskyts.
Det er nødvendigt at gaa noget mere i det Enkelte med
Hensyn til de politiske Forhold i dette Hjem for ret
at kende den Jordbund, paa hvilken Literaturen spirer
i Vejret og for at forstaa de Grundsætninger (ikke
angaaende Kunst, men Stat, Samfund og Religion), der
spalter Digterne i hinanden mod-staaende Grupper. Paa
Englands Trone sad ved Aarhundredets Begyndelse
(allerede fra 1769) Georg den Tredje. Fra hans
Barndom af havde hans Moder stræbt at bibringe
ham de overdrevne og uengelske Forestillinger om
Suverænitetens Betydning, der var gældende paa
Fastlandet, og det var i den Grad lykkedes, at den
ene efter den anden af de høje Lorder, der var valgte
til Prinsens Hovm estere, frasagde sig dette Hverv,
fordi deres Indflydelse blev modarbejdet. En af disse,
Lord Waldegrave, der ikke blot var en skarp Iagttager,
men en hengiven Tilhænger af Huset Hannover, har
givet et Billede af Grundtrækkene hos hans Myndling,
der er alt andet end indtagende; han skildrer ham
som jævntbegavet, men uden al Flid; som strengt
retskaffen, men uden den Aabenhed og Frimodighed, der
gør Retskaffenhed elskværdig; som oprigtigt from, men
stadigt opmærksom paa sin Næstes Fejltrin og Synder;
som bestemt, men stædig og fordomsfuld; han skildrer
hvorledes Forbitrelse og Vrede aldrig giver sig Luft
hos ham, men straks slaar ind og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
