Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Naturalismen
i England
en vis Evne til at efterligne Andres Lader og Stemmer,
og det var en af hans Hovedfornøjelser under Faderens
Sygdomstid at more de gode Hoveder, de lystige og
udsvævende Mænd ’og Kvinder, der udgjorde hans stadige
Kres, med at eftergøre sin afsindige Faders Udseende
og Handlinger for dem. Man har i dette ene Træk hans
Karakter, den Mands Karakter, der saa længe paa Grund
af en vis sleben Anstand bar Navnet af eden første
Gentleman i Europa>.
Man maa beundre den Færdighed, hvormed denne Mand
forstod, om end blot for en kort Tid at vinde
Tidens sjældneste Aander. Han havde Burke og Fox
og Sheridan til Omgangsvenner. Vel sandt, det
var, som Thackeray bemærker, neppe hans Meninger
om Forfatningsspørgsmaalene eller om Irlændernes
Forhold, de brød sig om at høre - hans Meninger om
Sligt! Men han snakkede -om Terninger med Fox og
med Sheridan om Vin, det var Punkter, hvor Narrens
og Geniernes Interesser mødtes, og Brummels Ven og
Rival var mellem Tidens Modeherrer Autoritet i ethvert
Spørgsmaal, om hvilke Knapper der passede til en vis
Art Vest og hvilken Sauce der stemte med en vis Art
Postej. Vi ser ham vinde selv Moore et kort Minut,
l dennes Brev til hans Moder fra Juni 1811 (Memoirs
I, S. 225) sporer man tydeligt, at han er smigret af
Prinsregentcns «hjerteligt fortrolige Tone». Og det
Samme gælder et Øjeblik om Byron; hans Forsoningsbrev
til Walter Scott viser, hvor lidet ufølsom han var for
Regentens Smigrerier i Anledning af Childe Harold. Og
nu Scott! I sin Egenskab af haardnakket Tory var
han altid Prinsregentens tro Mand, saa ædel og brav
han end var. Da Georg den 4de som Konge ankom til
Skotland, hvor han optraadte i en Klanhøvdings Kostyme
med sine fede Lægge blottede og et skotsk Skørt om
sin uhyre Vom - Slutningen af Broncealderen spotter
derover - gik Walter Scott ombord i Kongens Jagt for
at hilse paa ham, greb et Glas, hvoraf Hs. Majestæt
lige havde drukket, udbad sig den Naade at maatte
beholde det, lovede, at det for evigt skulde gaa i
Arv i hans Familie, gik hjem, traf der en uventet
Gæst, kastede sig i en Stol og - satte sig paa sin
Baglomme for altfor tidligt og smerteligt at mindes
det kongelige Erindringstegn. Han vedblev at være
Georg den Fjerde tro, selv da Moore længst havde
spækket ham med sine Vittighedspile, da Byron længst
havde gennemhaanet ham med sine blodige Epigrammer,
og da selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
