Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - III. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Naturalismen i
England
ved i dyre Domme at sammenkøbe sig hele Læs
af kinesiske Snurrepiberier. Neppe var da ogsaa
Skønaanden bleven Regent, før han brød med de gode
Hoveder blandt Whiggerne, hvis Selskab han havde
søgt. Han slog om og blev pludseligt Tory.
Der er fire europæiske Regenter i dette Aarhundredes
første Halvdel, som staar i et iøjnefaldende
Slægtskabsforhold til hinanden: Ludvig den 1ste
af Bayern, Friedrich Wilhelm den 4de af Prøjsen,
Christian den 8de af Danmark og denne engelske
Prinsregent. Det er de fire reaktionære Skønaander
paa Tronen. I England som i Danmark optræder i
Kongefamilien det literære Dilettanteri efter
den patriarkalske Enfold. Rigtignok var det
hist forenet med de uhyggeligste Sæder og en
næsten ubegribelig Ladhed. I Aaret 1816 hensad i
Newgate 58 Dødsdømte, oppe-biende at Prinsregentens
Fornøjelser og Adspredelser skulde levne ham Tid til
at underskrive Dødsdommen eller at benaade, og mange
af dem havde siddet saaledes ventende fra December
til Marts. Forgæves lød i Parlamentet Brougham’s
frygtelige Anfald paa «dem, der naar Fængslerne var
overfyldte med Ulykkelige, ikke et Øjeblik kunde
opsætte deres tankeløse Fornøjelser for at gøre Ende
paa denne sørgelige S væven mellem Liv og Død». Man
efterslaa i denne Anledning Moore’s Satirer i Twopenny
Post-bag. Her viser det sig, at den elskværdige irske
Sangfugl havde Næb og Kløer. Man ser af Scotts Levned
(III, 342), med hvilket roligt Smil Regenten i 1815
skemter med de Vers af Moore, der skildrer hans Bord
som overfyldt med Modejournaler paa den ene Side og
uunderskrevne Dødsdomme paa den anden! Disse Vers var
kun altfor retfærdige og havde kun hjulpet altfor
lidt. Allerede i en Parlamentstale, holdt i April
1812, havde Castlereagh sagt: «Det er umuligt for
Hans kongelige Højhed at frigøre sin Person fra den
overvældende D}7nge af Papirer, som er ophobede paa
hans Bord.» I Moores Satire Papirernes Oprør hedder
det:
Til Højre ulæste Bønskrifter laa
til Venstre fem Lægers Recepter man saa.
Her Kræmmerregninger - Statspapirer,
Kærestebreve og Kraft-Eliksirer
mod Kvalme, Planer til nye Sadler,
Te, ristet Brød med Skinke og Ost,
Dødsdomme i Mængde og Morning Post.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
