Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Naturalismen i
England
o-1
engelsk Aand, som betalte Begejstringens sjældne
Timer med den tørreste Prosa i andre.»
I 1843 traf Wordsworth en Dag for første Gang sammen
med Dickens. Wordsworth havde en stor Foragt for alle
unge Mænd, og den fælles Ven, hos hvem Sammentræffet
havde fundet Sted, var derfor nysgerrig efter at
erfare hans Indtryk af den store Humorist. Efter
at have trukket sine Læber i Vejret paa en Maade,
der var ham egen, og efter at have svunget sit ene
Ben over det andet, saa man saa hans nøgne Ankler
over hans Sokker, svarede han langsomt: «Aa, jeg
er ikke meget tilbøjelig til at se kritisk paa de
Folk, jeg træffer, men da De allerede spørger mig,
saa vil jeg oprigtigt tilstaa, at jeg anser ham
for en meget snaksom og meget almindelig ung Fyr -
men for Resten kan han jo være meget dygtig. Forstaa
mig vel, det er ikke min Mening at sige et Ord imod
ham, for jeg har aldrig læst en Linje’af, hvad han
har skrevet.» Nogen Tid efter rettede den fælles
Bekendt varsomt det Spørgsmaal til Dickens, hvordan
han havde syntes om Laureat-Poeten? «Syntes om ham?*
svarte Dickens. ^Aldeles ikke. Han er et skrækkeligt
gammelt Asen> *).
Læseren vil visselig ikke underskrive saa affejende
en Dom. Men saa meget staar klart, at der maa have
været noget for Taalmodigheden i høj Grad opirrende
ved Wordsworths personlige Omgang. Naar han talte,
siger en af hans Samtidige, arbejdede han som
en Hval og forkyndte evige Sandheder (Truismer)
i Orakeltone. Ordet Truisme (Sandhed, der er for
sand til at behøve at siges) er betegnende for mere
end mundlige Ytringer af ham. Det rammer hele den
betragtende og belærende Side af hans Poesi. Der er
i den ingen særlig aandelig Kraft eller Lidenskab,
men en Hamletsk Dvælen ved de store Spørgsmaal om
at Være eller Ikke-være. Fødsel, Død og Fremtid,
Menneskets Lidelser og Synder i dette Liv og dets Haab
om et fremtidigt Liv, det ringe Omfang af vor Videns
hele Kres og det skrækindjagende Forhold, hvori vi
staar til det Overnaturliges Verden - det er, siger
Masson, de stadige og uundgaaelige Genstande for den
almenmenneskelige og særligt for Wordsworth’s
*) «Like himl Not at all. He is a dreadfull old
ass.» R. S. Mackenzie: Life o f Dickens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
