Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Naturalismen
i England
Det er jo nemlig allerede en bes}7nderlig
Forveksling af Wordsworth, at han i sin Kamp for
Naturefterligningen bruger Ordene Talesproget og
Prosaen i Flæng. Den gode Prosa er allerede renset
for de tomme og meningsløse Gentagelser, de usikre og
stammende Talemaader, som Halvdannelse og Forvirring
aldrig undlader at føre med sig, og af hvilke
Wordsworth desværre kun har optaget altfor mange
i sine Digte overalt, hvor han indfører dramatisk
Foredrag. Det er den usalige Forkærlighed for den
aller platteste Naturefterligning, der i hans Digte
afstedkommer de pludselige og pinlige Overgange fra
en høj og ædel Stil til fuldstændig Stilløshed. Se
f. Eks. The blind highland boy.
Poesi har efter Wordsworth’s Begrebsbestemmelse sin
Oprindelse i Sindsbevægelse, erindret i Ro. Den
gaar ud paa Efterligning af Naturens Sprog med
det ene Forbehold, at, da det er Digterens Hverv
at meddele Fornøjelse, ikke Sandhed ligefrem, saa
benytter han Verseformen, som bereder Læseren en
Rækkefølge af smaa behagelige Overraskelser ved
Rytme og Rim. Verse-maalet virker ved stadigt at
vække og tilfredsstille Nysgerrigheden, men paa saa
simpel en Maade, at det ingen selvstændig Opmærksomhed
tiltrækker sig. Det paavirker, omtrent som et kunstigt
behandlet Luftlag* eller som Vin under en beaandet
Samtale, Bevidstheden mægtigt men ubemærket. Ved
dets stedse tilbagevendende Regelrethed dæmper
og mildner det Fortællingens lidenskabelige eller
gribende Indhold og ved sin Evne til at afklæde Talen
dens Virkelighedspræg kaster det over Kompositionen
en Slags Halvbevidsthed om dens Uvirkelighed. Men
iøvrigt kan, mener Wordsworth, selv den bedste Poesi
i ingen Henseende være forskellig fra Prosa. Han
glemmer at opkaste sig det Spørgsmaal, om der ikke
omvendt gives en Mængde Udtryks-maacler, Vendinger
og almindelige Sætninger, som er paa deres. Plads i
en Prosameddelelse, men som vilde virke i høj Grad
stødende i Poesi, og om der ikke i ethvert højtideligt
Digt uden alt Kunstleri kan forekomme en Bygningsmaade
og Ordning af Sætningerne eller en Benyttelse af
Talens Figurer, som i Prosastil vilde være umulig.
Den eneste Mening, i hvilken den bedste Poesi kan
siges at stemme overens med det daglige Sprog, er den,
at dens Udtryk er Saadanne, som nogle faa af de mest
Gennemdannede ved meget sjældne Lejligheder vilde
anvende. I daglig Samtale flakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
