Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - IX. Soskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soskolens østerlandske Romantik
353
Natur i en Stil, der er som overstrøet med Juveler
og barbariske Smykker. Laila Rookh er intet
Mesterværk, dets Personer og Tanker er meget for
europæiske og tamme; men Thalaba er saare mat i
Sammenligning med Laila Rookh og saa sædelig som
en engelsk Præken. Dette Digt, som i sin Tid nød
en vis Navnkundighed, lider under den skrigende
Modsigelse mellem Sceneriets brogede Flitter og
Følelsens nøgterne Ærbarhed. Vi er paa den ene
Side i en Verden, der ikke er mindre æventyrlig
end Tusind og én Ara/’s; men tillige i en Verden,
hvor der uafbrudt læres Menneskekærlighed og Tro paa
én Gud. Heltens Levned ledes af det allersærligste
Forsyn. Skal han forlade sin Plejefaders Hus, saa sker
der intet Ringere end at en Flok syriske Græshopper,
forfulgte af en Fugleskare, sendes hen over Huset;
en af Fuglene taber ud af sit Næb en Græshoppe,
der falder ned for Thalabas Fødder, og paa dens
Pande staar med fine Skrifttegn at læse: «Naar Solen
bliver formørket ved Dag, da rejs, Du Søn af Hodeirahb
(3dje Sang. Strofe 32). Men paa samme Tid som Digteren
bruger et saa æventyrligt Maskineri, kan han ligesom
i Joan of Arc ikke lade være at sikre sin Læser mod
Stedets og Tidens vildfarende religiøse Meninger. Alle
hans Hovedpersoner er Forstandstroende overfor deres
østerlandske Religion og mangler saa lidt som muligt
i at være gode Protestanter. Da Græshopperne kommer,
siger Thalabas Plejefader Moath: «Tror du mon, at det
er en Skaal Vand, som med Præste-Mummespil er bleven
sat op paa en eller anden syrisk Moské, der har ledet
dem hid fra det fjerne Khorasan? Nej Allah ene, som
bestemte hin Slægt til Menneskets Straf og Plage ...»
Det er umuligt for en indfødt Araber at udtrykke sig
med mere Kritik. Og saaledes gennemgaaende. Southey
opdynger fantastiske Motiver, for saa, naar han bliver
ked deraf eller synes, at Læseren kan trænge til en
Lære, selv at slaa dem sønder og sammen med en eller
anden evangelisk Tekst.
Thalaba har paa sin Finger en Talisman, som beskytter
ham mod de onde Aander. Derfor gaar alle den onde
Aand Lobabas Bestræbelser ud paa at franarre ham
Ringen. Engang forsøger han f. Eks. at drage den af
hans Finger, medens han sover. Men en eller anden af
de gode Genier udsender en Vespe, der stikker Thalaba
i Fingeren lige over Ringen, saa det bliver umuligt at
drage den over det opsvulmede Sted. Paa lignende Maade
krydses bestandig hans Planer. Endelig lykkes det den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
