Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Naturalismen i
England
var den staaende Talemaade om Skotlands Beboere,
har oprindeligt ingen anden Betydning. Ser vi et
Øjeblik bort fra den indre Partispaltning i Landet,
som ikke omstøder Følelsen af Fællesskab, saa finder
vi ikke let i noget andet Land en saadan Fornemmelse
af Sammenhøren som hos dette lille Folk, hvis Rige
er landfast med et andet betydeligt større, der
taler samme Sprog og har Herredømmet derover. Ogsaa
Englænderen har en levende Nationalfølelse, men
den er langt mindre fremtrædende og skarp; den er
af rent bekræftende Natur og har til Indhold alt
det Meget og Forskellige, der efter Englænderens
Opfattelse udmærker hans Folk. Skotlænderens
Nationalfølelse derimod er uafbrudt aarvaagen,
bestandig paa sin Post, fordi den i det Væsenlige
har et nægtende Indhold. Naar Englænderen siger:
Jeg er en Engelskmand, saa mener han nøjagtigt dette,
som han siger; men naar Skotten siger eller tænker:
Jeg er Skotte, saa betyder disse Ord i hans Mund saa
meget som: Jeg er ikke nogen Englænder*).
For ret at forstaa denne Følelse maa man betænke
Skotternes Faatallighed i Sammenligning med deres
mægtige Naboers Antal. Naar man véd, at endnu i
Aaret 1707 Skotlands hele Befolkning ikke naaede
op over én Million, saa begriber man, at kraftigt
Sammenhold, dyb Haardnakkethed og værnende
Stridbarhed var nødvendige for at den mindre
talrige Race ikke skulde se sin Ejendommelighed
overskyllet eller fortrængt søndenfra. Saaledes
kom man til paa en særligt eftertrykkelig Maade
at elske og beundre det ru og mørke Skotland i
Modsætning til det grønne og frugtbare England,
til at omfatte dets Højder, Enge, Sumpe og Taager
med en næsten krigerisk Fædrelandskærlighed. Det
kan da ikke undre, at da der i dette Land fødes en
stor fortællende Digter og det tilmed paa en Tid,
da Nationalfølelsen hele Europa over bryder ind i
Poesien, saa bliver det Skotland, som frembringer de
første og kraftigste Frembringelser af den historiske,
Folkesjælen granskende Romantik. Hvad laa mere nær
for en Digter i dette Land end at fordybe sig i
Højlændernes ejendommelige Sæder og skildre dem med
deres virk-ningsfulde Klædedragt! Hvad var naturligere
for den Mand, hvis blotte Navn syntes at stemple
ham som Fædrelandet i Person, end at ty tilbage til
Fortiden, dens Minder og Mindesmærker for
*) Masson: Scottish Influence in Britisk Literature.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
