Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Naturalismen
i England
og hans Hustru. Den første kunde neppe uden
Sindsbevægelse læse Skildringen af Kong James1
Optræden i den pragtfulde Hofdragt :
I Kongedragt han kom, den Hoje. Hans Fløjeiskappe, rød
og fin, var kantet rigt med Hermelin. Med skiftende
Lod hans Atlasktrøje fortrylled, blænded hvert et
Øje.
(Marmion V, 8.)
Og den fra Hoffet forstødte Prinsesse af Wales, hvem
Scott havde lært personligt at kende, da han i 1806
første Gang fejredes som Løve i London, og til hvis
Parti han som Tory sluttede sig, kunde paa sig anvende
Digtets Skildring af den forladte Dronning Margaretes
ensomme Liv, medens den ridderlige og letfærdige
Monark tilbringer Tiden med sine Elskerinder.
Begyndt i 1806 udkom Marmion i 1808, og da Scott
Aaret efter anden Gang kom til London, fik han der
en Modtagelse, som vilde have fordrejet Hovedet
paa enhver Anden. Han spillede sin Løverolle med
en Godmodighed og et Humør, som ikke hyppigt findes
hos den, der i en Verdensby er Øjeblikkets Helt. Det
siges, at han engang, da han havde underholdt et helt
Selskab med sine Fortællinger og Indfald, og sent paa
Natten efter Gæsternes Bortgang var bleven alene med
nogle fortrolige Venner, med spillende Lune brød ud
i dette Citat af Shakespeare: «Jeg véd, jeg er kun
Snedker Snug og ingen Løve vild», og saa beskeden
var og blev han, at han, da Talen faldt paa Burns,
heftigt sagde, han ikke fortjente at nævnes paa samme
Dag som Burns.
Men var Scott tam og mild som Løve, saa var han
des mere gram som Tory. Hans Rejse til London
havde særligt til Øjemed at skaffe Medarbejdere
til Qaarterly Review, den skulde ledes i strengt
konservativ Aand, og det var især Spørgsmaalet
om Katolikernes Frigørelse, der satte Scott i
Bevægelse. Hans Tankegang var den, at naar en
religiøs Sekt efter sit Væsen var nøje forbunden
med en udenlandsk Magts politiske Bestræbelser
og underkastet den aandelige Indflydelse af et
Præsteskab, der i Kløgt og Virkekraft ikke havde
sin Lige, saa kunde man ikke fortænke Staten i,
at den ikke vilde kalde dens Tilhængere til sine
Embeder. «Naar En vil gaa med et Par Pund Krudt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
