Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XI. Alsidig Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Naturalismen
i England
budskab som Shelley s og Byrons, den er ren Kunst og
bæres af Indbildningskraften alene. Det hørte til hans
Yndlingsytringer, at den sande Digter ingen Lære eller
Mening kunde have, ingen Moral, ja intet Selv. Og
hvorfor? Fordi Digteren i lige Grad glæder sig ved
Lyset og Mørket og har lige saa megen Fornøjelse af
at undfange en Jago som en Imogen. Om alle Digtere,
der har glemt sig selv over Genstandene for deres
Fantasi, gælder det, at de i Frembringelsens Timer
har lagt deres private Ejendommelighed og Forkærlighed
saa vidt muligt tilside; men om Keats gælder det i den
højeste Grad. Ryddede de Andre deres Arbejdskammer for
en Del af deres private Forhaabninger, Sværmerier
og Grundsætninger, de gjorde det dog ikke saa
fuldstændigt som han. Hans Arbejdsværelse var, som
en af hans Beundrere har sagt, «en Malers Atelier
med lidet andet Bohave end Staffeliet».
Imidlertid hin Keats’s poetiske Ligeg}ddighed overfor
Anskuelser og Grundregler var selv en Livsanskuelse
og en Grundregel, den som stammer fra den digteriske
Naturforgudelse. For den følgestrenge Panteist i
Digtekunsten er alle Former, alle Skikkelser, alle
Livsytringer paa Jorden, i hvilke Fantasien fordyber
sig, kære og lige kære. Keats anerkender for Digteren
ingen Sandhed af den Art, der vil forbedre eller
udelukke; men han nærer en næsten religiøs Tro paa
selve Indbildningskraften som Sandhedskilde. Det
hedder i et af hans Breve: «Jeg er ikke vis paa
Noget uden paa at Hjertets Følelser er hellige og
at Indbildningskraften er sand. Hvad den griber
som Skønhed maa være Sandhed, hvad enten det forhen
har været saaledes til eller ej - thi jeg har samme
Mening om alle vore Lidenskaber som om Kærlighed;
de er alle paa deres Højdepunkt Skabere af væsenlig
Skønhed. Indbildningskraften kan sammenlignes
med Adams Drøm: han vaagnede og fandt, at det var
Sandhed.» Han udfører videre Forskellen mellem denne
Art Sandhed og den, hvortil man naaer ad Grubleriets
Vej, og ud-raaber saa disse Ord, der indeholder Nøglen
til hans hele Poesi: «Dog hvorom Alting er, hvor langt
hellere et Liv i Sanseindtryk end et Liv i Tanker!» (O
for a life of sensations rather than o f thoughts!)
Han levede for en stor Del et Liv i Sanseindtryk,
i Fornøjelse og Smerte gennem Sanserne. «Tag, siger
Masson, en Fysiologi og gennemgaa de saakaldte Klasser
af Sansninger en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
