Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XIII. Erotisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Naturalismen
i England
Moore derimod er født Erotiker som Christian
Winther er det. Han har den erotiske
Fantasi, som andre Digtere den erotiske
Lidenskab. Han elsker Alt, hvad der
er smukt, fint, udsøgt, blødt og lyst, for
dets egen Skyld uden at behøve nogen fremhævende
Baggrund dertil. Han meddeler aldrig nogen
begivenhedsrig Fortælling, opstiller aldrig nogen
mægtig Kontrast, undergraver aldrig med dyb Grubien.
Han elsker Træets Blomster, ikke dets Rødder.
De Genstande, der fængsler ham, fængsler ved første
Indtryk, de er skønne og blændende, de glimrer
for Sansen, de henriver Øjet og Øret mere end Hjertet,
de ombyttes med andre med samme Egenskaber; det er
en evig Glimten og Flagren. Men alle stærkt erotiske
Digtere har Sommerfuglenatur. Der gives i dette
Punkt ingen mere slaaende Modsætning end den
mellem Wordsworth og Moore. Den første vælger med
Vilje Æmner, der er ringe og frastødende, ja stygge i
sig selv, for at udruste dem med en sædelig eller
aandig Skønhed; den anden afskyr Menneskelivets
smudsige Enkeltheder, viger tilbage for alle
dets skarpe Genvordigheder og omgaar Moralen
med et Wielandsk Smil og Buk. Nødes han
til at tage det Uskønne med, da kaster han
gerne først et blødt og glimrende Slør derover.
Man har bebrejdet hans Stil dens Overlæsselse med
prægtige Tillægsord, dens Tilbøjelighed til at
lade enhver Lidenskab tabe sig i en Lignelse, dens
hele urolige Glimren og Glitren - man har kaldt den
kunstig i Sammenligning med Wordsworth’s. ’iKunstig!
udraaber en af hans irske Beundrere, og
det naar ethvert Menneske kan nyde Moore’s
Digte, medens man maa skabe sig en ny
Smag for at nyde Wordsworth’s!» Behøves der,
maa man vel spørge, Studium og udviklet Smag til at
nyde det Naturlige og kun almindelig Følelse
til at glæde sig over den kunstige Skønhed?
Wordsworth og Coleridge var Digtere for en
bogligt dannet Læseverden, Moore var Digter for
et Folk. Hvad man kan indvende mod ham,
følger af hans naturlige Begrænsning, den,
at han er Musiker og Kolorist, ikke Tegner; han er
ude af Stand til at tegne eller beskrive en hel
Genstand, han maler kun særskilte Egenskaber ved
skønne Genstande. Han forherliger en Blussen,
et Smil, en Stemmes Velklang hele Strofer igennem,
han giver snarere en Fortegnelse over Skønheder end
skønne Omrids, og tager man Voltaires gamle fine
Begrebsbestemmelse af Kærlighed: «Naturens Stof,
som Indbildningskraften har broderet*, saa finder
man i Moores erotiske Digte ofte Broderiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
