Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XIV. Britisk Frisind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Britisk Frisind
439
levende Frisind i Mænds Bryst.
Frihedsmartyrernes Hæder er værd et hundrede vundne
Slag.
Campbells Glæde over Grækenlands Befrielse er saa
ægte som hans Sorg over Polens Fald. Men Digtet om
Polen er mere brændende i sin Harme og sit Haab, i sin
Sorg over at England ikke vover at kaste Handsken, og
Digtet om Ruslands Magt er saa fuldt af Indsigt i den
Fare, der truer Civilisationen fra Rusland, saa dybt
i sin Opfattelse af hvad Polens Nederlag betyder, som
var en Statsmand her bleven Digter . Der er \7ægt i
Ordene: <A7ar dette en almindelig Strid mellem Stater,
kunde Britannia se paa Sejerherren og den Overvundne
med roligt Blik og bære sin Oliebladskrans med Hæder;
men dette er Mørket, der kæmper mod Lyset, Jordens
modsatte Grundregler, der fægter om Herredømmet. »
Og der er Vægt i Linjen:
O polske Kongeørn! dit Fald blir skæbnerigt.
Digtet Indviet Jord er en i sin djærve Simpelhed
ren og rund Protest mod al Overtro, hvad Navn den
bærer, og en mandig Bekendelse af Friheds-Budskabet,
som det 19de Aarhundrede har formet det. Hvad
er indviet Jord? spørger Campbell. Har Jorden en
Plet, hvor efter Guds Mening Mennesket ikke skulde
staa rankt og frit, men bøje Knæ under Overtroens
Svøbe? Nej. indviet Jord er der, hvor Læber stedtes
til Hvile, som vor Kærlighed har kysset - dog den er
ikke paa Kirkegaarden, men hvor Billedet af den Døde
hviler urørt, i os selv. Et Kys helliger Stedet, hvor
to Hjerter i Elskov fandt hinanden. Og Heltenes Kamp
for Frihed og Død for Frihed lever i Hjerterne, selv
om deres Aske spredes for Vinden, lever i Hjerterne
som i indviet Jord, indtil Jordens hele Rige tilsidst
bliver - indviet Jord.
Til den naturalistiske Gruppes største Digtere hører
Campbell ikke; men der klinger i hans simple, stærke
Patos en Streng af saa fuldttonende Lyrik, at den
minder om de gamle græske Elegikeres. Skønt Skotte
af Fødsel var han i sit Hjerte med Irland og var
han britisk af Aand. Skønt lidenskabeligt national
som Soskolens Digtere var han ubetinget kun Elsker
og Forfægter af Frihed, og af Friheden som Guddom,
ikke som Afgud. Han danner Overgangen fra Skotlands
og Irlands Nationaldigtere til de tre store Emigranter
i Datidens engelske Poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
