Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Naturalisme
455
udseende skægløse Yngling kunde være det Uhyre,
der laa i Krig med Verden og af sine Medbejlere
blev angivet som Grundlægger af en djævelsk Skole
i Literaturen? Faa hin Tid vekslede hans Udtryk,
hvis herskende Præg var Raskhed og Bestemthed, mellem
Alvor, Glæde, rørende Sorg og ligegyldig Træthed. Det
har hyppigt stemt med Ordene i hans Digt til Edward
Williams:
Af Had er stolt jeg, finder Haan uskyldig, og
Ligegyldighed, der én Gang saared min Sjæl, er selv
mig bleveii ligegyldig.
lovrigt saa han, for at bruge et Udtryk af en af hans
Ungdomsvenner, overnaturligt begavet ud, og Mulready,
en dengang berømt Portrætmaler, erklærede det for
umuligt at male Shelley, han var «altfor dejlig*.
Det er da som en Yngling af den beskrevne Natur,
overspændt som en Poet, modig som en Helt, blød som
en Kvinde, sky og rødmende som en ung Pige, let og
rask som Ariel hos Shakespeare, at man maa tænke sig
Shelley gaa ind og ud hos sine Venner. Fru Williams
sagde om ham: Han kommer og gaar som en Aand. Ingen
véd naar og hvorhen.
Hans Helbred var hele hans Liv igennem utaaleligt
svagt og vilde rimeligvis slet ikke have slaaet til,
hvis han ikke havde iagttaget en streng Diæt; fra
sit 20de Aar af fulgte han, dog med tvivlsom Nytte,
Vegetarianismen. Han havde Hang til Tæring, han led
bestandig af nervøse og Krampe-Anfald, saa heftige, at
han kunde rulle sig paa Jorden af Smerte og jævnlig
brugte Opium for at dulme Smerterne; til Tider,
hvor han led mere ’ end ellers, kom Opiumsflasken
ikke ud af hans Haand. Medens han i 1816 besøgte
Hospitalerne i London og studerede Medicin for at
kunne pleje de Fattige, blev han selv alvorligt
syg, og en fremragende Læge spaaede ham Døden af
Svindsot. Ligefuldt rettede hans Bryst sig nogle Aar
derefter. Under hans Besøg hos de Fattige i deres
smittebefængte Landsb3rer paadrog han sig en farlig
Øjenbetændelse; den kom igen 1817 og atter igen i
1821, saa han, saalænge den stod paa, ikke kunde
læse.
Saa dyrt bødede han for den højtspændte
Menneskekærlighed, der var ham en Religion. Den
ledsagede ham overalt. Da han boede i Marlow i
England, forvandlede han med sine sparsomme Indtægter
alle Omegnens Fattige til sine Pensionister; de kom
ugenlig til ham og fik deres Lønning; han sad ved
deres Senge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
