Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Naturalisme
461
friske Atmosfære. Men Wordsworth’s Naturkærlighed
var lidenskabsløs, hvad andet han saa i Tintern
Åbbey har sagt. Naturen var ham en Forfriskning
og et Stof til protestantiske Overvejelser. Hin
ringeste Blomst, der gav ham Tanker, som ofte laa
altfor dybt for Taarer, den tog han i sit Knaphul
og pyntede sig med og betragtede den nu og da med
stille Værdighed, pøn-sende paa en Sammenligning.*)
Shelley kaster sig ud i Naturen, da Menneskeverdenen
lukker sig bag ham. Derfor føler ikke han som Andre
den udenfor sig som kold eller ligegyldig eller
grusom. Dens stenhaarde Ro overfor Menneskets Ve
og Vel, dens guddommelige Følelsesløshed overfor
vort Liv og vor Død, vore korte Triumfer og lange
Kvaler, er Mildhed for ham i Sammenligning med
Menneskeverdenens Dumhed og Raahed. Han haaner i Peter
Bell den Tredje Wordsworth, fordi han elsker Naturen
som en Art aandelig Gilding, der aldrig har vovet at
løse dens Belte; han selv elsker" den, som man elsker
en Elskerinde, han forfølger dens skjulteste Skridt
som dens Skygge, hans Puls banker i hemmelighedsfuld
Deltagelse med Naturens. Han ligner selv som sin
Alastor Vindenes og Luftens Aand med lysende Øjne,
frisk Aandepust og lette Fødder.
Han kalder Dyr og Planter sine elskede Brødre og
Søstre, og med sin dybe Modtagelighed og sin bævende
Ømfølsomhed sammenligner han sig blandt Dyrene med
Kamæleonen, blandt Planterne med Mimosen. I et af sine
Digte taler han om Kamæleonerne, der lever af Lys og
Luft som Digterne af Elskov og Ry, og der skifter
Farve efter hver Solstraale tyve Gange om Dagen,
og sammenligner Digternes Eksistens paa denne kolde
Jord med det Liv, som Kamæleonerne vilde føre, hvis de
fra deres Fødsel af var indespærrede i en Hule under
Havet. I et andet verdensberømt Digt fortæller han,
hvorledes Mimosen vokser i Haven, og Vinden nærer
den med Sølvdug, og den lukker sig under Nattens Kys.
Men om enhver af Blomsterne flød det Lys, den Duft,
som dens Nabo udgød, som unge Forelskte i Frydens
Vaande begærligt drikker hinandens Aande.
*) To me the meanest flower that blows can give
Thoughts that do often lie too deep for tears,
Poet W. III, 322.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
