- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
480

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

480 Naturalismen i
England

der gør Booterfolket som Nation til Mønsterbillede
for alle andre?) vokser omkap med Svineriet selv.

Den kronede Ægtemands Hykleri, Dronningens frække
Pukken paa sin Renhed, Castlereaghs og Sidmouths
forløjede Holdning, Alt er ramt med sikker Satire.

Men Shelleys Geni var ikke skabt til ret længe at
dvæle ved Spotten over Tidens Karikaturer. Hans frie
og himmelske Aand yar som ingen anden skikket til
at stille Aarhundredets Friheds-ideal i Straaleglans
frem for Tidens Bevidsthed.

Fra hans Drengeaar af var alle hans Bestræbelser
i Grunden gaaede ud herpaa. Hån havde først skrevet
store, musikalske, men desværre formløse Digte, der er
lange Indlæg mod Konger og Præster, mod Religionen,
«der befolker Jorden med Djævle, Helvede med Mænd og
Himlen med Slaver», mod Regeringernes Uretfærdighed
og Domstolenes Trællesind, mod det Oprørende i
Tvangsægteskaber og i Kvindens Udelukkelse fra Retten
til frit

Erhverv, mod Grusomheden i Slagtning af D}T, Indlæg
mod alle Former af Undertrykkelse og Utaalsomhed,
og hvis Formaal intet ringere var end at omforme
Menneskeheden og lære den de Midler at kende, hvorved
den kunde fjerne Aarsagerne til sine Ulykker og naa
en Tilstand, der i Sammenligning med den nuværende
var at betegne som’ en fuldstændig Guldalder.

Han havde, som han selv barnligt udtrykker det, een
Lidenskab for at reformere Verden*. Trods hans Afsky
for Læredigtning, var det, som han skriver i Fortalen
til Revolt o f Islam. hans Hensigt at give Læseren
en ædel Tilskyndelse, vække en brændende Tørst hos
ham efter Fuldkommenhed.

<Den Flyveskræk, siger Shelley, der som en Smitsot
greb alle Klasser under den franske Revolutions
Udskejelser, begynder lidt efter lidt at vige for
Sundhed. Man har ophørt at tro, at hele Slægtled af
Menneskeheden behøver at indskrænke sig til en Arv
af haabløs Uvidenhed og Elendighed, fordi et Folk,
der havde levet som Bedragne og Slaver i Aarhundreder,
var ude af Stand til at styre sig selv med Visdom og
Ro som frie Mænd, saasnart blot nogle af deres Lænker
tildels blev løsnede. Hvis Revolutionen havde været
i alle Henseender lykkelig, da vilde Misregering
og Overtro tabe en stor Del af deres Krav paa vor
Afsky. De var da Lænker, den Fangne kunde afryste
ved den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free