Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- IV. Naturalismen i England
- XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Naturalismen
i England
Artiklens Raad til Byron er da det at opgive Poesien
og anvende sine Evner og sin Fritid bedre. Som
Henvendelse til Tidsalderens epokegørende engelske
Digter fra En, hvis Fag det var kritisk at prøve og
vurdere Aanderne, var Artiklen trods dens delvise
Berettigelse unægtelig en grov Dumhed. Men for Byron
var den det Bedste, der kunde hænde ham. Den slog
*/
*
\j
ned i hans Sjæl som en Udfordring, den Saarede hans
Forfængelighed dødeligt og vakte hvad der skulde
overleve den: hans Stolthed. En Ven der kom til ham,
lige efter at Tidsskriftet var kommet ham i Hænde,
forsikrer, at han havde et saa vidunderlig skønt
Udtryk af Trods og Stolthed i sine Øjne, at ingen
Kunstner der skulde fremstille en krænket Guddom,
havde kunnet finde en Model af mere frygtelig
Skønhed.
Overfor Omverdenen skjulte han, hvor bevæget han var;
^i et Brev fra de Dage beklager han, at hans Moder har
taget sig Artiklen saa overordenlig nær, erklærer, at
den hverken har forstyrret hans Ro eller hans Appetit,
og bemærker kun, at disse Papirkugler har lært ham
at staa for Skud; men mere end ti Aar efter skriver
han: <Jeg husker endnu meget levende det Indtryk
Edinburgher Kritiken gjorde paa mig; det var Raseri
og det Forsæt at trodse og hævne mig, men ingenlunde
Nedslaaet-hed eller Fortvivlelse. En ubarmhjertig
Kritik er Gift for en begyndende Forfatter og den slog
mig til Jorden .- men jeg sprang op igen . . . fast
bestemt paa at gøre deres Ravneprofetier til Skamme
og paa at det ikke skulde være sidste Gang, de hørte
fra mig.» Saaledes kom da ude fra Omverdenen den
Tilskyndelse, der for første Gang samlede den unge
Mands lidenskabelige og spredte Sjæleliv til en eneste
Følelse og et enkelt Forsæt. Med fast Beslutning og
sejg Udholdenhed satte han sig til at arbejde, sov om
Dagen, stod op efter Solnedgang for at have mere Ro
og skrev flere Maaneder i Træk Nætterne igennem indtil
Morgenens Frembrud sin første navnkundige Satire.
XVIII
Navnkundig er den og blev den med Rette; dog ikke paa
Grund af dens Vid og Lune, thi den har hverken Lune
eller Vid, ikke heller paa Grund af det Træffende
i dens Udfald; thi den har næsten kun blinde Hug
tilhøjre og tilvenstre, men paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0506.html
