Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Naturalismen
i England
der har lagt
sit Mulm om Jorden, saa hver Forskel dode paa Godt
og Ondt, saa Slægten staar forsagt og ræd, at Aandens
Lys for stærkt skal gløde og at dens Tænken-frit skal
kunne kaldes Brode.
Og saaledes blev, som han i Don Juan udtrykker det,
H3Tkleriet en Vælde, som han maatte have 40 Præsters
Kraft til værdigt at besvnge.
o «/ c?
Et Brøl paa fyrretyve Præsters Kraft! o giv mig det -
saa skal jeg brole ud din Pris, o Hykleri! og højt
og lavt din Lov skal tone - eller lad gaa Bud og stod
i Cherubim-Basuner bravt!
Det kunde ikke være anderledes i en Tid, der frembyder
saa megen Overensstemmelse med det Tidsrum, der
betegner den antike Livsanskuelses Opløsning,
en Tid, i hvilken en gammel teologisk Verdens-
og Livs-Anskuelse, paa alle Punkter undergravet og
gennemhullet af Videnskaben, ude af Stand til at
hævde sig ved sin egen indre Sandhed, nødes til at
klamre sig til det højere Selskabs Vedtægts-Moral
og stive denne op til det Yderste for dog at have
et Holdepunkt, og i hvilken den kirkelige Myndighed
og den spidsborgerlige Samfundsbevaren staar som to
Vaklende, der støtter hinanden. Kaster man Blikket ud
over Europas Sjælehistorie i Aarhundredets Begyndelse,
da tager det sig formelig ud, som om alt det Hykleri,
der havde spiret hos de franske Emigranter, der
var steget og steget i den tyske Romantik, og som
havde taarnet sig op under Reaktionen i Frankrig,
nu styrtede ned over den ene Mands Hoved.
Macaulay siger i sit Essay om Byron i Anledning
heraf: «Jeg kender intet saa latterligt Skuespil som
det britiske Publikum under et af dets regelmæssigt
tilbagevendende Anfald af Moralitet. I Almindelighed
gaar Bortførelser, Skilsmisser og Familietrætter hen
uden at vække Opmærksomhed. Vi læser Skandalen, taler
om den en Dags Tid og glemmer den. Men en Gang hvert
sjette eller syvende Aar bliver vor Dyd krigerisk. Vi
kan ikke taale, at Religionens og Sædelighedens Love
bliver saaledes krænkede. Vi maa danne et Bolværk mod
Lasten. Vi maa vise de Letfærdige, at det engelske
Folk kender Vigtigheden af de huslige Baand. Følgelig
bliver en eller anden ulykkelig Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
