- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
572

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXII. Byron. Naturalismens Højdepunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572 Naturalismen i
England

det rette Svar derpaa, naar han siger (IX 21):
«Hvorfor kalder de mig menneskefjendsk? fordi de
hader mig, ikke jeg dem.» Vist er han cynisk nu og da,
men det er hvor Naturen selv er skamløs.

Har han vel Uret, naar han siger (V 48): «Nogle taler
om en Appel til Lidenskaben, andre til Følelsen, atter
andre til Fornuften . . . men ingen Klang virker dog
mægtigere paa Menneskehedens bedste Følelser end den
af hin altformildende almægtige Lvd,

*/ j

en Lyd, der kan enhver Beslutning rokke, Stormklokken
for vor Sjæl - en Middagsklokke.

Har han Uret, naar han ubarmhjertigt viser (IX 73),
hvor forfængelig og selvisk Elskov er, eller gaar
han for vidt i Bitterhed og Satire, naar han i sin
Skildring af Familielivets Lykke (III 60) siger:

Sikkert er Rollinger en Himlens Lyst (blot efter
Bordet de ej præsenteres) og skøn er Moderen,
som gi’er dem Bryst (naar hun kun ej ved Amningen
spoleres) -

ak saalænge alle smukke Ting har en Vrangside, nytter
det lidet at ville forbyde Digteren at vise den frem,
hvor dybt end Moralisten maa sukke derved. Og disse
Steder er sikkert de mest udpræget cyniske i Digtet,
ligesom overhovedet de bitre Rousseauske Udfald mod
Civilisationen, hvis Glæder opsummeres som Krig,
Pest, Voldsmænds Hærjen og Kongers Svøbe, altid er
ledsagede af brændende Kærlighedserklæringer til
Naturen (se især VIII 61-68).

«Man siger i anonyme Artikler om mig, udraaber han
(III 104), at jeg ikke har nogen Religiøsitet;
. . . mine Altre er Bjergene og Havet, Jord, Luft,
Stjerner, Alt hvad der udspringer fra det store Hele,
der har frembragt og atter vil modtage Sjælen.* Men
det forstaar sig, at stemmende med det teologiske
Ritual var denne Naturfromhed ikke. Som et Omkvæd
fra Childe Harold vender Forherligelsen af Tankens
Frihed tilbage. Det hedder (X 90): Skal jeg end
staa alene, jeg vil ikke bytte mine frie Tanker for
en Trone. Snart forekommer de blodigste Udfald mod
Teologiens Forestillinger om Syndens Oprindelse, snart
bidende Satire over Rettroenheden og den gængse Lære,
at Syg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free