Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXII. Byron. Naturalismens Højdepunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Naturalismen
i England
Byron siger, havde løjet sig til Laureatpoet. Byron
svarte med sin beundringsværdige Satire, sin
Domsvision. Georg den Tredje ankommer her som hos
Southey til Himlens Port og forlanger at lukkes
ind. Men St. Peter er ingenlunde rede til at komme
hans Ønsker imøde. Dørvogterens Laas og Nøgler er
rustne; der er saa lidt at gøre; siden 1789 ganr
alle Mennesker ad Helvede til. Keruberne vil gøre
Plads for den gamle Mand; thi Englene er allesammen
Tory’er. Men Satan indfinder sig som Anklager og han
og Michael disputerer nu om Retten til den Døde. Hver
af dem fører Vidner og blandt disse bringes Southey,
som begynder at læse sine Værker højt og vedbliver saa
ustandseligt dermed, at Alle, baade Engle og Djævle,
tager Flugten og den gamle Konge i Forvirringen og
Hurlumhejen slipper ind. I sin Fortvivlelse over
Foredraget slaar St. Peter Southey i Hovedet med
Nøglerne, han synker først tilbunds - som hans Værker;
saa flyder han atter ovenpaa - som han selv; «thi alle
bundfordærvede Ting er af lutter Raaddenskab saa lette
som Kork.» Det hele lille Mesterværk følger Punkt
for Punkt Southey’s Digt, som det parodierer*). Men
Vanskeligheden var at faa det trykt. Murray vilde ikke
tage det, heller ikke nogen anden Londonsk Forlægger.
Under disse Forlegenheder var det, at Byron gjorde
sit uklogeste, literære Skridt, det der skadede ham
mest i den engelske Læseverdens Øjne. En talentfuld
men ikke fremragende Mand, den radikale Digter Leigh
Hunt, hvem Byron (for at lægge sit Sindelag for Dagen)
i sin Ungdom sammen med Moore havde besøgt, da han
var bleven sat i toaarigt Fængsel for Fornærmelser
mod Prinsregenten og som nu var nøje forbunden med
Shelley, fik Lyst til at grunde et radikalt Tidsskrift
i Forening med Shelley og Byron. Shelley selv holdt
sig af Beskedenhed tilbage, men saa snart han havde
stillet Hunt i Udsigt, at han mulig kunde faa Byron
til Medarbejder, forlod Hunt med Kone og Børn England,
opgav Alt hvad han havde for og hvoraf han levede,
og indfandt sig pengeløs og hjælpeløs i Italien,
hvor Byron ædelmodigt gav ham og hans Familie Husrum
under sit Tag. Imidlertid viste det sig snart, at
personlig Overensstemmelse var umulig mellem disse
to Mænd af saa forskellig Art
*) Udfaldene mod Southev findes iøvrigt i Don Juan I,
205, III, 80, 93 IX, 35, X, 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
