Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXII. Byron. Naturalismens Højdepunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Naturalismens Højdepunkt
577
Moore i dennes satiriske Breve at lade England vide,
hvor afskyet dets Torypolitik har gjort det hos alle
Jordens Folk: Han har ikke stor Aarsag, siger han,
til at elske hin Plet af Jorden, der bærer en Nation,
som kunde have været den ædleste af alle; men skønt
han skylder den lidet mere end sin Fødsel, føler han
en Blanding af Ærefrygt og Sorg over dens synkende
Ry og fordums Storhed:
Ak, vidste hun, vor Moder, dog tilfulde, hvor hendes
Navn er afskyet nu af Alle, med hvilken Glæde hele
Verden skulde mod hendes Hoved lade Hugget falde, at
Alle ønsker hende under Mulde og værre end en Fjende
hende kalde: Frihedens Judas, som brød Slavelænker
engang, og nu paa nye Baand kun tænker.
Hun fri? hun fri? der som den forste staar
blandt Slaver. Vel er hele Verden bunden, men
Opsynsmanden? - har han bedre Kaar, har han ej samme
Vilkaar just i Grunden? Og kaldes det for Frihed, naar
man faar Lov til med Nøgleknippet at gaa Runden? Fra
Lys og Luft er Slutteren, med Føje, saa fjern som den,
der sidder spændt i Bøje.
X 66-68.
Byron stod nu paa den Højde, at intet Hverdagshensyn
kunde binde ham; han forfulgte «Middelmaadighedernes
Mini-sterium», som han kalder det, endog ud over
dets Medlemmers Død. Han undte ikke Gastlereagh Ro i
Graven, fordi, som han siger i en af Fortalerne til
Don Jaan, det Undertrykkelsens og Hykleriets System,
med hvilket hans Navn var enstydigt, varede ved
langt ud over hans Død. Han afskyede Kongedømmerne
af Guds Naade og de til Væmmelse gentagne Talemaader
om det Havet beherskende Britannia, hendes Trefork og
hendes lykkelige Forfatning, om de høje Heltekejsere
og det fromme Russerfolk. Paa de fine Guldpenge -
siger han efter Napoleons Fald - staar nu atter
«Ansigter med det ægte fæiske Præg». Han væmmedes
ved den Forgudelse, som dreves med Europas raaeste
Folk. Allevegne hørtes jo den følsomme Kosaks tyske
Afskedssang til sin Pige, hvis Begyndelsesord «Schone
Minka» endnu den Dag idag ikke er glemte; de nævnes
f. Eks. i tredje Sang af Adam Homo.
Saa bliver det da Byron, der i Europa aabner den
radikale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
