Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantismen
23
end paa hine sørgelige Pladser, hvorfra man kan se
White-Hall og Tuilerierne, ret som om deres Skafot
var udset til at danne Modstykket til deres Palads?»
Digteren ser, trods alle sine Paastande, ikke
forstaaende paa Naturomgivelserne. Han ser dem ikke
indvirke formende, tildannende paa Menneskesjælen,
han tager dem til Indtægt som store Sindbilleder paa
Skæbnens Omvekslinger fra Højhed til Fald; han stiller
dem op mod hinanden som Kulisser i et Melodrama.
Dybere set - hvad ligger saa heri? Heri ligger en
Ejendommelighed, som til en vis Grad er bestemmende
for store Grupper af den franske Romantisme,
og som jeg kortest kan udtrykke saaledes:
Romantismen paa fransk Grund er, trods sine mange
fælleseuropæisk-romantiske Elementer, i mange Maader
en klassisk Foreteelse, en Frembringelse af klassisk
fransk Retorik.
Det gaar underligt i denne Verden med Ordenes
Brug. Da Ordet romantisk blev indført i Tyskland,
betydede det nærmest det Samme som romansk; det
betegnede romanske Snirkler og Ordspil, Sonetter
og Canzoner; Romantikerne sværmede for romansk
Katolicisme og for den store romanske Digter Calderon,
hvis \7ærker de opdagede og oversatte og priste. Da
Romantismen en Menneskealder senere naaede Frankrig,
betød Ordet efter Sprogbrugen det stik Modsatte,
den tysk-engelske Aandsretning i Modsætning til den
græsk-latinsk-romanske, det germansk-angel-saksiske
Præg. Det beroede simpelthen paa, at det Fremmede
overhovedet virker romantisk. Et Folk med ensartet
Kultur som de gamle Hellenere faar en klassisk
Kunst og Poesi; men saasnart et Folk ud fra sin
egen Kultur opdager en anden, der forekommer det
fremmed og æventyrlig, saa synes denne Kultur
det romantisk o: den virker som en igennem et
farvet Glas betragtet Egn. Romantikerne i Frankrig
ringeagtede deres nationale Fortrin, deres Literaturs
Klarhed og Forstandsgennem-sigtighed, og lovpriste
Shakespeare og Goethe, fordi de ikke som Racine
(og tildels Corneille) udskilte Menneskelivet i dets
afsondrede Elementer, ikke fremstillede isolerede,
tydeliggjorte Følelser og Lidenskaber, der dannede
dramatiske Modsætninger, men tvertimod uden nogen
retorisk Tilbageførelse til Grund-bestanddelene
kastede Menneskelivet i dets hele indre Sammenhæng og
Forvikling op paa Skuepladsen. De vilde følge dette
store Eksempel.
Men hvad skete? Under deres Hænder, under
Lamartines,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
