Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IV. Charles Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Nodier
35
er Figaro, den smidige Knægt, der gaar de Fornemme saa
kækt under Øjne, kun er han forvandlet til Hankat; men
den be-støvlede Kat er, om end mindre underholdende,
i sjælelig Henseende næsten lige saa interessant som
han.
Ingen af Frankrigs Forfattere i det romantiske
Tidehverv staar i et tydeligere Slægtskabsforhold til
den tysk-engelske Romantik end Nodier. Hvem der ikke
kender ham, bør, for at danne sig en Forestilling
om ham, mindes Walter Scotts Spøgelse-historie og
Hoffmanns dristige Fantasier. Men dermed er hårs
Ejendommelighed selvfølgelig ikke betegnet. Den
beror paa, at Fremstillingen af det romantiske
Stof hos ham ikke selv er hvad vi plejer at kalde
romantisk, men derimod strengt attisk, klassisk
simpel, uden megen Farve, uden nogen Lidenskab, uden
noget Slør af Edinburghs Taager som hos Scott eller
af Berlins Vinkælderdunster som hos Hoffmann. Hans
Ejendommelighed som Stilist er den, at medens rundt
om ham de unge Romantikere sanseliggjorde Sproget og
overalt fortrængte Ideen med Billedet, skrev han sine
vildeste romantiske Indfald ned i Pascals og Bossuet’s
klare og simple Sprog. Hvor ivrig en Forfægter Nodier
end var af den nye Retning i Literaturen, saa forblev
han i stilistisk Henseende gammeldags og udtrykte
det nittende Aarhundredes Fantastik i det syttende
Aarhundredes strenge og gennemsigtige Udtryk. Dristig
indtil Randen af det Afsindige i sine Indfald er han
forsigtig og klar i sin Form. En Æventyr-digtning af
ham ligner, som Prosper Mérimée træffende har sagt,
«en Skythers Drøm, fortalt af en gammelgræsk Digter*.
Hans Ines de la Sierras er en Spøgelsehistorie, som
forud for andre Spøgelsehistorier har Æmnets fuldendte
Skønhed. Det Indtryk af Rædsel, som den uforklarlige
Aabenbaring vækker, er blandet med den Tiltrækning,
som denne Aabenbarings rørende Gratie udøver; det
Yndige og det Rædselsfulde i Ines de la Sierras’
hemmelighedsfulde Skikkelse ophæver ikke hinanden,
men virker i Forening med en ejendommelig Magt, og
denne Forening er overhovedet Hemmeligheden ved denne
Digters Effekter. Kun Skade, at Nodier har fordærvet
den smukke Fortælling ved en smaalig og usandsynlig
Slutning, der bortforklarer Genfærdet snusfornuftigt:
Ikke den for 300 Aar siden myrdede unge Danserinde er
det, som ved Midnat har aabenbaret sig i det øde Slot,
men en ung levende Spanierinde, der tilfældigt bar
samme Navn, og som ved en Sammenkædning af de æven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
