- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
37

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IV. Charles Nodier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Charles Nodier
37

Han vandrer om i Drømme om Belkis, som vi alle
vandrer om i Drømme om vort Hjernespind, vort Ideal,
vor fikse Idé, der for de Andre er Galskab.

Uskyldig anklaget for et Mord, der er begaaet i et
Værtshus i samme Værelse, i hvilket han sov, dømmes
den stakkels Michel til Døden. Han skal hænges og
føres under Pøbelens Hujen til Galgen. Da forkyndes
det, at efter gammel Regel Livet kan skænkes den
Dødsdømte, ifald der findes nogen ung Kvinde, der vil
forbarme sig over ham og tage ham til Mand. Og se,
der er Folly-Girlfree, den lystige, kønne Pige, der
altid har holdt af ham; hun nærmer sig Skafottet, hun
vil frelse hans Liv. Men han betænker sig. Ogsaa han
holder meget af Folly-Girlfree, hun er god og smuk;
men han elsker hende ikke, elsker kun En, brænder
hemmelig for et aldrig mødt Ideal, Feen Belkis. Plan
ser da ømt og taknemmeligt paa Folly, vejer For og
Imod, og - udbeder sig at maatte blive hængt. Denne
Overvejelse med Rebet om Halsen, dette «Bedre godt
hængt end slet gift», som Shakespeare udtrykker det*),
er her gennemtrukket med et elskeligt Lune, med en
troskyldig, uverdslig Livsfilosofi, der ikke glemmes,
fordi den i Øjeblikke er gaaet igennem enhver Mands
Hjerne.

Michel er alt ved at række Halsen frem, da under
Støj og Skrig Feen, som samler Krummer, kommer
styrtende med alle Byens Gadedrenge efter sig og
bringer Beviset for den Døds-dømtes Uskyld. Han ægter
hende af Taknemmelighed; men neppe har i Brudenatten
Døren hermetisk lukket sig mellem ham og hans ældgamle
Hustru, og neppe har han lukket sine Øjne, før Belkis
i sit Brudeslør nærmer sig hans Leje.

«Ak, Belkis, jeg er gift, gift med Feen, som samler
Krummer.»

^Jeg er Feen, som samler Krummer.*

«Ak nej, det er umuligt, du er jo næsten lige saa
høj som jeg.»

«Det kommer af, at jeg strækker mig.»

<;Men dette pragtfulde, lokkede Guldhaar, som strømmer
over dine Skuldre, Belkis? Det har Feen, som samler
Krummer, ikke.»

*) Many a good hanging prevents a bad marriage.

(What you will I, 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free