Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Den romantiske Skole
i Frankrig
Spor af Byronsk Paavirkning findes nu sikkert
nok hos Flertallet af de paa hin Tid begyndende
franske Digtere, men saa betydelig og kraftig var
denne unge frembringende Slægts Originalitet, at
Byrons Sønderrevethed, der som smittende Eksempel
overalt viste sig forførerisk, og som har udsaaet
Efterligning og Affektation i saa mange Literaturer,
preller af paa disse Aander. Kun én var der iblandt
dem, i hvis Øren netop disse Byron’ske Toner klang som
Bud fra en beslægtet Aand, og det var ejendommeligt
nok den eleganteste og mest aristokratiske af dem
og den mest udprægede Pariser blandt dem allesammen,
Alfred de Musset.
De fleste af disse fremragende Personligheder fødtes
udenfor Paris, Victor Hugo og Nodier i Besanzon,
George Sand i Berry, Balzac i Tours, Gautier i Tarbes,
Lamennais i Bretagne, Sainte-Beuve i Boulogne-sur-Mer,
og disse bringer hver paa sin Vis en stærk Grundsum
af Provinsialisme med sig, der ikke lader sig
gennemtrænge af Byronsk Indflydelse, skønt denne,
iøvrigt i yderst forskellige Former, spores hos
George Sand og Th. Gautier. Mérimée, der fødtes i
Paris, køledes tidligt altfor stærkt til at paavirkes
af Byrons poetiske Naturel, han berørtes mest paa
anden Haand gennem Stendhal af det Negtende i hans
Væsen. Men der er ingen, i hvem Byron slaar ned som
i hint blege, slanke Pariserbarn, der besidder al den
Svaghed og al den udsøgte Ynde, som i fornemme Slægter
findes hos de sidste Arvinger med hvilke Stammen dør
ud. Byron havde som ægte Englænder i Begyndelsen af
sin Optræden været aandig og tungsindig; Sanselivet
indtager kun ringe Plads i hans Ungdoms Poesi; det er
først i hans Manddomsalder, efter at han har be-søgt
Italien og været bosat i romanske Lande, at hans
Digtning som Goethe’s i Venedig bliver sanselig og
fræk og djærv. Musset omvendt tager i sin tidlige
Ungdom til Udgangspunkt den Art kæk og kødelig
Virkelighedsgengivelse, som undertiden fremtræder
i Byrons senere Arbejder, og bliver efterhaanden
mere og mere aandig i sin Poesi. Han er paa sin
Højde baade som Iagttager og som Erotiker finere
end Byron, hans Digtning har en raffaelisk Skønhed,
som Byron hverken naaer eller søger. Han er den
franske svagere, sartere, yndefuldere Byron, som
Heine den tyske, mindre, kaadere, vittigere Byron,
som Paludan-Muller den danske, satiriske, rettroende,
kongetro og kirketro Byron. Musset lider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
