Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Den romantiske Skole
i Frankrig
lige Aarsindtægt, der samme Aar var blevet ham
bevilliget af Ludvig den 18de; den Medgift, hans
Hustru bragte ham, bestod i 2000 Francs. Det unge Par
førte da et tarveligt Husliv i de Aar, der gik hen,
indtil Hugos Pen - omtrent efter at Hernani-Slaget var
vundet - begyndte at indbringe ham Tusinder, der steg
til Hundredetusinder, der efterhaanden voksede til
Millioner; men det tarvelige Hjem havde sin Lykke,
og da Hugo, 25 Aar gammel, optraadte som poetisk
Revolutionær, var han alt længst en ung Familiefader
med en Kres af Rollinger omkring sig.
Efteraarsbladene bragte som sagt Tanker og Billeder
fra hans Hjem. Det var Minder om hans Barndom og
hans kære Døde, Erindringen om hans Moders Ømhed,
om Faderens krigeriske Skikkelse, om Napoleon, hvem
han ved Faderens Side som Barn havde set. Han udøser
sit Hjerte for nære Venner, skrifter dem sit Tungsind
og sine Tvivl under Livets haarde Kampe. Enkelte
Elskovsdigte, uforlignelige. Han genfinder sine første
Kærlighedsbreve og læser dem med Vemod, med Savn af
den første Ungdoms Friskhed, som svandt. Han maler sit
Hjems Poesi. Det var en Side af Livet, som næsten alle
Verdens største Digtere havde ladet ligge. Shakespeare
havde intet Hjem, og hans Forhold til sin Hustru
var neppe nogen Omtale værd. Schiller og Goethe
skrev faa Digte til deres Hustruer og ingen om deres
huslige Liv. Hvad Byron havde fundet det passende
at meddele Verden om disse Forhold, havde kun været
lidet opbyggeligt. Oehlenschlager, hvis personlige og
literære Stilling ellers i flere Henseender lader sig
jævnføre med Hugos, havde først ægtet sin Christiane,
da hun var afblomstret, og havde mere opfyldt
en Forpligtelse end fulgt sit Hjertes Hang. Hans
Forhold til sin Hustru er i Digtene mere ærligt end
ridderligt; hun er ham snarere hans Morgiane end hans
Gulnare, og hans Forhold til sine Børn har i Digtene
et Stænk af Faderforfænge-lighed; han taler i sine
Vers om sine Børn omtrent som kongelige Personer
i offenlige Udtalelser undertiden taler om deres;
man føler, at han betragter dem som Væsener, hvis
Velfærd maa ligge Alle paa Hjerte. Victor Hugo har
forstaaet at holde sig fri af disse Skær.
Ikke at Adéle Foucher vedblev at være Kvinden i
Victor Hugos Liv under alle de Aar, hvori han besang
sit Husliv. Efteraarsbladene er den sidste Samling,
i hvilken han med Sandhed kunde tale om den Lykke,
han fandt i sit Hjem. I Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
