Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VIII. Hugo og Musset - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hugo og Musset
95
Sover du fornøjet, Voltaire, og bugter
om din kødlose Læbe sig end dit stygge Smil?
Din Tid paaskønned ikke tilgavns din Visdoms Frugter.
Glæd dig, din Tid er kommen, Slægten nu er i din
Stil.
Den er styrtet over os, den umaadelige Bygning, som du
undergraved Dag og Nat, med Gavl og Mur. Med Længsel
Doden vented dig i sit Mørkes Tykning; i firsindstyve
Aar har du gjort den din Kur.
. . ......
Denne livfulde Yngling, Arouet! ser du ham ikke,
der med hede Kys bedækker denne unge smukke Barm?
Han vil imorgen lægges i Graven uden Larm.
Er du fristet til at sende ham misundelige Blikke?
Vær rolig! han har læst dig. Der er Intet, som
kan give
ham Trøst, holde blot et Glimt af Haab hos ham i
Live.
Hvad har Voltaire med denne jammerlige Ødelands Død
at gøre*? Er den store Arbejder ansvarlig for denne
luddovne Vel-lystnings Selvmord? Er dette Verden, som
Voltaire drømte sig den, denne Verden af hjerneløse
Galninger og viljeløse Kvinder? Voltaire, hvis Væsen
var Forstand, hvis Hænders Smuds kun var Krudtsværte,
og hvis Liv var en viljestærk Kamp for Lyset? Er han
Skyld i denne Elendighed? Og hvorfor?
Fordi han ikke havde dogmatisk Tro.
Det er da altsaa Manglen paa dogmatisk Tro, som er
Rollas Paaskud til at leve som et Dyr og dø som en
Dreng. Man ser, hvad der efter faa Aars Forløb er
blevet af den udfordrende Trods, med hvilken Digteren
optraadte. Trodsen har opløst sig i holdningsløs
Tvivl, Fornegtelsen er gledet over i haabløs
Fortvivlelse.
Hvor sund, hvor kraftig og sluttet tager ikke Hugos
roligere Holdning sig ud herimod, og forstaar man ikke
nu. at han trods Alt vedblev at indtage den centrale
Stilling i fransk Literatur?
IX
le faa Aar ind i Trediverne - og man kan sige, at den
af Hugo og hans Venner ledede literære Revolution
havde sejret, .men den havde sejret som man sejrer
aandeligt. Et forsvindende Mindretal af Frankrigs
mest dannede Mænd og mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
