- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
104

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IX. Musset og George Sand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 Den romantiske Skole i
Frankrig

som Regimentets Datter. -Men saaledes kom hun paa
Grund af sin Mangel paa Forstandsdannelse til at dyrke
og forgude uklare Hoveder som Fremtidens Mænd, fremfor
alle den stakkels kejtede, men renhjertede Pierre
Leroux, en Filosof og Socialist, til hvem hun mange
Aar igennem saa op som en Datter til sin Fader. Musset
havde den aristokratiske Aands Overlegenhedsfølelse
overfor disse Profeter, der ikke kunde skrive tyve
læselige Prosasider; hun smittedes af deres Hang til
eftertrykkeligt og salvelses-fuldt Foredrag.

Endelig: hun var ham som Kunstner underlegen,
skønt hun som Menneske var større og især stærkere
end han. Der fattedes hendes Kunstneraand Mandens
pludselige, hensættende Kraft, dette ^Saadan skal
det være», der ingen Grunde giver. Naar de i Forening
betragtede et Maleri, følte han uden at være særligt
malerisk anlagt med ét Slag Billedets Fortrin og
Kunstnerens herskende Egenskaber og gengav dem med
et Par Ord. Hendes Aand trængte ad en eller anden
besynderlig Omvej langsomt og famlende ind i Maleriet,
og Udtrykket for hvad hun følte derved var hyppigt
enten ubestemt eller paradoks. Hans Intelligens
var skarp, nervøs, hendes strømmende, tilbøjelig
til altomfattende Sympati. Naar de hørte en Opera
sammen, var det Udbruddene af sand og personlig
Lidenskab, som slog ned i ham, det Individuelle,
det Sære. Hun derimod grebes af Korsangen, det
Fællesmenneskelige. Der behøvedes ligesom en Samling
af Aander for at sætte hendes Aand i Bevægelse.

De Bøger, hun havde skrevet, manglede
Sammentrængthed. Medens hver Sætning, der sprang
fra hans Læber, ’var en præget Guldmønt, stemplet
paa begge Sider og med ciselerede Rande, var hendes
Stil ordrig indtil Vidtløftighed. Det første, Musset
uvilkaarligt gjorde, da et Eksemplar af Indiana faldt
ham i Haanden, var med en Blyant at udslette tyve,
tredive overflødige Tillægsord paa de første Par
Sider. Eksemplaret kom siden George Sand for Øje og
man siger, at hun følte sig mindre taknemmelig end
opirret.

George Sand havde et halvt Aars Tid før Parrets første
Sammentræf følt en vis Angst for at lære Musset at
kende. Hun havde først anmodet Sainte-Beuve om at
indføre ham hos hende, men i et Brev fra hende til
ham fra Marts 1833 hedder det i Efterskriften: «Alt
vel overvejet vil jeg ikke have, at De skal indføre
Alfred de Musset hos mig, han er i høj Grad Dandy,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free