Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Den romantiske Skole
i Frankrig
lægge deres Kundskaber for Dagen, bringer man saa
Samtalen paa Politik. Men forgæves nævner man Navne
som Robert Peel, Lord Stanley o. s. v., den fremmede
Diplomat iagttager haardnakket Taushed eller svarer
kun med Enstavelsesord. Endelig bruger En Vendingen
«den europæiske Ligevægt». Englænderen beder om
Ordet. «Vil De vide,» siger han, «hvorledes jeg under
de nærværende alvorlige politiske Forhold i England og
paa Fastlandet opfatter den europæiske Ligevægt? -
Saaledes.> Og Diplomaten kaster sin Tallerken i
Vejret, saa den snurrer rundt i Luften, griber den
med Virtuositet paa Knivspidsen og lader den stadigt
dreje sig uden at tabe Balancen. Man begriber de
øvrige Gæsters Forbauselse. Viser ikke et saadant
lille Træk Forbindelsen mellem Musset og George Sand
i et eget Skær af Ungdom og Barnlighed? Der falder et
Glimt af Renæssancetidens Stemningsliv hen derover,
og man føler vel, at man befinder sig i Romantismens
Frankrig i Trediverne.
Det fortrolige Forhold mellem Alfred de Musset
og George Sand har sin platte Side, der er bleven
tilstrækkeligt udnyttet og som jeg ikke vil dvæle ved:
Enhver véd, at de i Fællesskab foretog en Rejse til
Italien, og han plagede hende med Skinsyge, hun ham
ved det uvante Opsyn med hans Gøren og Laden, at deres
Samliv var lidet lykkeligt, at han i Venedig blev
heftigt syg (som det synes af Delirium tremens) og at
hun under denne hans Sygdom knyttede en Forbindelse
med hans Læge, Italieneren Pagello, saa han i den
mest nedslaaede Sindsstemning vendte ene hjem.
Men Forholdet har endnu en anden og mere fængslende
Side, den sjæleligt kunstneriske. Literaturhistorien
kerider Forbindelser nok mellem fremragende Mænd
og Kvinder; men hvad der i dette Tilfælde er nyt og
usædvanligt, det er dette:
En mandlig Genius af højeste Rang, der alt har
gennemløbet et Stykke af sin Kunstnerbane og dog endnu
er helt ung - en kvindelig Genius, saa betydelig,
saa fuldstændig, at aldrig før i Verdenshistorien
nogen Kvinde havde vist sig i Besiddelse af saa rig en
Skaberkraft - paavirker hinanden under en Forelskelses
Sjælsspænding.
Vor Sjælelære er endnu saa langt tilbage,
at Forskellen mellem mandlig og kvindelig
Indbildningskraft næsten ikke kan udforskes,
langt mindre véd man, hvorledes de indvirker paa
hinanden. For første Gang mødes her i den moderne
Civilisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
