Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfred de Musset
111
deres hele Følge af Løgn, Bedrag og Vold; han dvæler
længe og med Forkærlighed ved den uskyldige og dybe
Følelse, som kun de ydre Forhold gør skyldig, ved
den Elskov, som i sit Væsen er ren og som kun ved
sit Brud med Samfundsordenen synes forbryderisk,
ved det Venskab, som i sin Kærne er lutter
heroisk Hengivenhed, selv hvor det fremtræder i en
Koblerveltalenheds nedværdigende Form, kort sagt ved
Venskab og Elskov i deres Renhed, ved de Livsmagter,
man plejer at betegne som ideale.
Og som Mandstypen hos Musset stedse mere lutres,
saaledes efterhaanden Kvindetypen. Fra først af var
Kvinden hos ham kun Dalila eller Eva. Men hans stedse
stigende Hang til at fremstille det aandigt Skønne og
sædeligt Rene fører ham ogsaa i de kvindelige Figurer
til en stedse mere fremtrædende Ideali-seren. Det
er allerede ejendommeligt, at den Kvindeskikkelse
som han udfører umiddelbart efter det endelige Brud
med George Sand (i 1835) og til hvilken hun delvis
har tjent som Model, Madame Pierson i La confession
d’un enfant du siede er en i høj Grad idealiserende
Gengivelse af Originalens Naturel. Hans Noveller,
af hvilke idetmindste tre: Emmeline, Frédéric
et Bernerette og Le fils du Titlen hører til de
allerbedste Elskovsnoveller, vort Aarhundrede har at
opvise, røber Digterens stedse tydeligere Drift til
at forædle og forherlige Kærligheden og derigennem
de kvindelige Skikkelser. Han tager f. Eks. det Ydre
af en eller anden lille Grisette, han har kendt,
en godlidende, letsindig, letfærdig, munter ung
Skabning, og han giver denne Figur en jomfruelig Ynde,
som den forlængst har tabt, og skaber af den en Mimi
Pinson, eller han gør den unge Kvinde saa sjælfuld,
saa naiv i alle hendes Fejlgreb og Fejltrin, saa
sanddru og fintfølende i hendes Ud-tryksmaade og
saa simpel i Døden som hin Bernerette, hvis sidste
Brev faa Læsere har læst uden Taarer. For ham som
Erotiker er Elskov en saadan Enevoldsmagt, at han
endog underordner Kunsten under den. Det at være
.Elsker og Elsket bliver tilsidst i hans Øjne saa
meget Mere end det at være Kunstner, at efter hans
Forestilling om det Ideale Kunsten i Grunden burde
være indviet og udelukkende tilegnet En, den eneste
Elskede. I Novellen Tizians Søn standses Helten, en
begavet Kunstnernatur, paa Udskejelsernes Bane ved en
højsindet Kvindes Kærlighed og viser sit taknemmelige
Sindelag ved kun n t ville male et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
