- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
115

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - X. Alfred de Musset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alfred de Musset
115

Og Kongen kommer under Paaskud af at ville besøge
hendes Fr.der, og J Dronningens Nærværelse siger han
til hende:

«Det er da Eder, yndefulde Frøken, der, som vi
hører, er syg og i Fare? Eders Ansigt ser ikke ud
dertil.....I skælver, tror jeg, er I bange for mig?*

«Nej, Sire.»

Nu, saa giv mig Eders Haand. Hvad vil det sige, smukke
Barn? I, som er ung og skabt til at glæde Andres
Hjerte, I lader Smerten faa Magt over Eder? Vi beder
Eder i Kraft af Eders Kærlighed til os, værdiges at
fatte Mod og sørg for, at I hurtigt bliver helbredt.»

«Sire, det er min altfor ringe Kraft til at bære en
altfor stor Kval, som er Skvld i mine Lidelser. Da
I har kunnet be-

’ V

klage mig, vil maaske Gud befri mig derfor.»

«Skønne Carmosine, jeg vil tale som Konge og som
Ven. Den store Elskov, som I har baaret til os, har
indlagt Eder den højeste Ære i vort Sind, og den Ære,
vi til Gengæld vil gøre Eder, er den med egen Haand
at give Eder den Ægtefælle, vi har valgt Eder og
som vi beder Eder modtage. Og derefter vil vi altid
kalde os Eders Ridder og i vore Dystløb bære Eders
Valgsprog og Eders Farver uden derfor at udbede os
Andet af Eder end et eneste Kys.»

Dronningen til Carmosine: «Giv det, mit Barn, jeg er
ikke skinsyg.*

«Sire! Dronningen har svart for mig.»

I hvilken Verden foregaar dette? I hvilken Verden
har den Luft, man indaander. en saadan Renhed, hvor
trives en saadan Retsindighed, hvor har Elskoven
denne Ydmyghed, denne Glød og paa samme Tid denne
Højhed, og hvor mødes den af en saadan Ridderlighed,
en saadan Troskab, en saadan Frihed for Skinsyge og en
saa sjælden Godhed? Hvor findes en saadan Konge? Hvor
gives der en saadan Dronning?

Svaret maa uden Vaklen lyde: I Idealets Land, ingen
anden Steds. Det er paa disse Kyster, at den kaade,
cyniske Musset som Digter tilsidst stiger i Land. Som
Menneske havnede han langt fra disse Kyster. Han
gik til Grunde i Selvbedøvelse. Det Uavede og
Uregelbundne i hans Væsen blev hans Ulykke. Medens
han i sine Poesier stedse blev aandigere og stedse
mere sædelig, sank han som Menneske stedse dybere i
mekaniske Udsvævelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free