Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
George Sand
123
manden langt at foretrække. Ra3Tmon er den unge
Gennemsnits-Franskmand under det genoprettede
Kongedømme af Guds Naade, som Samfundet har tildannet
ham, følsom og beregnende, elskovs-syg og egenkær,
gaaende saaledes op i Hensynet til den offenlige
Mening og Samfundsdommen, at han fra haardhjertet
bliver hjerteløs, fra upaalidelig bliver ussel,
og tilsidst ses i sin dybe Middelmaadighed bag
sin glimrende Skal af Egenskaber og Evner. Straks
i dette første Værk fremtræder flere Hovedtyper af
Mænd hos George Sand: den grovere Natur, hvem den
Magt, Samfundet giver ham i Hænde, har gjort brutal,
og den svagere Natur, hvem medfødt Holdningsløshed og
den tilvante Hensyntagen til Samfundsdommen har gjort
uvederhæftig og fejg. Hun begynder altsaa fra først
af paa Kvindevis med en livfuld Blottelse af Mandens
Selvkærlighed. Som Modsætning til den indfører hun
saa allerede her sit Mandsideal i Reserve-Elskeren,
den tilsjme-ladende flegmatiske, men i Virkeligheden
glødende Ralph, der ordknap som George Sand selv,
for en overfladisk Betragtning stiv og kold (som hun)
er lutter Selvopofrelse, Ædelsind og trofast Elskov
- en Skikkelse, hun i Aaringer ikke bliver træt af
at variere. Den bliver i Lélia til den overlegne
og haardtprø-vede Trenmor, Galejslaven, der dømmer
Samfundet med stoisk Ro, i Jacques til Hovedpersonen,
der med næsten overmenneskelig Aandshøjhed dræber
sig for ikke at staa sin unge Hustrus Forbindelse
med en Anden i Vejen, i Leone Léoni til den rolige,
mandige Don Aleo, som til det Sidste tilbyder at
ægte den stakkels Juliette, hvem en næsten magisk
Fortryllelse fængsler til den bundløst slyngelagtige
Leone, dette mandlige Modstykke til Ma-non Lescaut;
i Le secrétaire intime er han den uanselige Tysker Max
med sin naive Godhed og sin poetiske Begejstring, der
er den af Alle hyldede Fyrstindes hemmelige Ægtemand,
i Elle et lui er han Englænderen Palmer, der er
stillet op som Kontrast til det geniale og udsvævende
Pariserbarn Laurent; i Le dernier amour har han Navnet
Sylvestre, en svagere Gentagelse af Jacques. Alle
disse Skikkelser har Idealers ikke sjældne Fejl
at være blodløse. Til Gengæld er Raymonfiguren,
der svarer til Verden, Samfunds-Egenkærligheden,
Forfængeligheden og Karaktersvagheden en helt
igennem ganske anderledes vellykket Type. Allerede
i Indiana har Raymon en kraftigere Virkelighed end
de øvrige Skikkelser, en langt bestemtere Steds-
og Tidsfarve. Forfatterinden henfører (i Kap. X)
hans Karakters Umandighed til
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
