Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
George Sand
135
Hærskarer blot gaar ad den republikanske Fremtids Vej,
saa i Jesu Navn, der nu kun har én sand Apostel paa
Jorden [Lamennais], i Washingtons og Franklins Navn,
der jo ikke har kunnet gøre Alt og som har efterladt
os et Hverv at udføre, i Saint-Simons Navn, hvis
Sønner vover sig i Kast med det ophøjede og frygtelige
Samfundsspørgsmaal (Gud beskytte dem!); naar blot
det Gode sker, og de, som tror, beviser deres Tro
i Gerning.... jeg er kun et stakkels Soldaterbarn,
men tag mig med, tag mig med!»
Der gives i Literaturen faa saa rene og dybt
kvindelige Udbrud af Entusiasme. I den tyske Literatur
maatte man vel søge et Sidestykke dertil i Bettina’s
netop samme Aar udgivne Goethes Brevveksling med
et Barn, der er Foster af en ligesaa overstrømmende
Begejstring; men hos Bettina er Udtrykket ikke fuldt
saa ægte som Følelsen; og selve denne er snevrere,
den blotte Skøn-hedsglæde eller Dyrkelsen af et
enkelt Geni. Bettina er aandrig, hendes Stil derfor
glimrende med slebne Flader og lidt spids; men der er
Storhed selv i Udtrykket for den kvindelige Svagheds
Entusiasme hos George Sand.
Det varede nogle Aar inden de Stemninger, vi her
ser fødes hos hende, slog ud i Værker. Vi kommer
senere til dem. Her vil vi dvæle ved de roligere,
rent poetiske Fortællinger, der udfylder hendes
Forfatterlivs andet Tidehverv.
Af disse sætter jeg i kunstnerisk Henseende den
lille Novelle La Marquise ubetinget højest; den
turde overhovedet rent kunstnerisk set være det
Fuldkomneste, hun har skrevet. Jeg tænker mig den
indgivet af Erindringen om hendes gode og fine
Bedstemoder. Den henriver ved en Forening af det
attende Aarhundredes Aand og Sæder med det nittendes
frygtsomme og sværmeriske Erotik. Det er en simpel
Historie om en fornem Dame fra den gamle Statsskiks
Tid, der har giftet sig som man i hin Tid giftede
sig, taget sig en Elsker, som man i hin Tid tog sig
en Elsker, men som har faaet En, der keder hende
tildøde, fordi ikke hendes Hjerte valgte, men hele
det gode Selskab sammensvor sig om at paadutte hende
denne Mand. Ung, uerfaren, smuk, forsaavidt uskyldig
som hun aldrig har kendt til Elskov, forelsker hun
sig nu i en fattig, halvt forkommen eller forfalden
Skuespiller, der fra Scenens Brædder synes hende en
Personliggørelse af Manddom og Poesi. Hun ser ham
upaaagtet udenfor Teatret og forfærdes over hans
forskellige Udseende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
