Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Den romantiske Skole
i Frankrig
ganske vist lovet ham evig Kærlighed, men i god Tro;
hver Gang jeg har elsket, har det været saa helt og
stærkt, at jeg har troet, det var første og sidste
Gang i mit Liv. De kan ligefuldt ikke kalde mig en
ærbar Kvinde, men jeg har selv den trygge Følelse af
at være det .... Jeg overgiver mit Liv til Verdens
Dom, uden at oprøres imod den, uden at finde at den
har Uret i sine almindelige Regler, men uden nogen
Indrømmelse af, at den har Ret overfor mig»*).
Lucretia Floriam synes at udgøre den skarpeste
Kontrast til den lille Gruppe af fine og simple
Bondeforlællinger, som følger meget nær efter denne
Roman og som fører os helt op til Aaret 1848. I
Virkeligheden er Afstanden til La mare au diable,
Fran-gois le champi. La petite Fadette mindre stor
end den synes. Hvad der drog George Sand til Berry’s
Bønder, til hendes Hjemstavns landlige Idyller,
det var det samme Rousseau’ske Natursværmeri, som
havde givet hendes Protester mod Samfundsordenen
Vægt og Sving. Det paastaas, at hendes Sekretær,
Tyskeren Muller-Strubing, der skal have staaet hende
nær, havde gjort hende opmærksom paa de ældste,
endnu ikke samlede Auerbach’ske Landsbyhistorier
og derved givet hende Stødet til Frembringelser,
der ved deres Simpelhed og kølige Renhed ikke mindre
end ved deres Følelsesfulde har skaffet hende den
videste Læsekres. Som Auerbach i Naturfromhedens
Apostel Spinoza havde fundet Indvielsen til at
blive Bondens Digter, saaledes fandt George Sand
den i Naturforherligeren Rousseau. Ganske vist er
hendes franske Bønder ikke «sande» i den Forstand,
hvori Balzacs er det i Les paysans, de er ikke
blot opfattede med varm Velvilje, som hans med
levende Uvilje, men de er elskværdige, ømtfølende og
fintfølende; de forholder sig til virkelige Bønder som
Theokrits Hyrder forholdt sig til Grækenlands. Ikke
desmindre har imidlertid disse Fortællinger et
Fortrin, der udelukkende beror paa Stoffets Valg, og
som Digterindens øvrige Romaner savner. De er naive;
de besidder Naivetetens altid sjældne, i fransk
Literatur dobbelt sjældne Tiltrækning. Alt hvad
der var i George Sand af Bondepigen, af Landbarnet,
Alt det i hende, der var i Slægt med Planten, som
gror, med Brisen, som ikke véd, hvorfra den kommer
og hvorhen den gaar, alt det Ubevidste, det Stumme,
der var saa tydeligt i hendes ydre Frem-
*) Lucretia Floriani S. 169, 67, 130, 126, 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
