Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Den romantiske Skole i
Frankrig
give det Iagttagne, Følte, Opdagede eller Opfundne det
nøgne og skamløse Udtryk, var for saa vidt som skabt
til at gætte og forraade Samfundets og Menneskehedens
Hemmeligheder.
Kraftigt var han bygget, middelstor, bredskuldret,
blev med Aarene førladen, havde en svær atletisk Hals,
af hvis kvindelige Hvidhed han var stolt, sort Haar,
saa haardt som Heste-haar, endelig et Par Øjne, der
straalede som to sorte Diamanter, Løvetæmmerøjne,
Øjne, der saa igennem en Mur, hvad der foregik i
Huset, og der saa tværs igennem et Menneske og læste
i dels Hjerte som i en aaben Bog. Hans Skikkelse lod
ane en Arbejdets Sisyfus.
Fattig og ensom kom Balzac som Yngling til Paris,
drevet af et uimodstaaeligt Kald som Forfatter og af
Haabet om at vinde sig et Navn. Faderen, der som alle
Fædre højst ugerne saa at Sønnen, hvem Ingen beskyldte
for at være et Geni, opgav den juridiske Løbebane
for den literære, havde overladt ham aldeles til
sig selv. Saa sad han da i sit uhyggelige Tagkammer,
uden at have Nogen til sin Opvartning, forfrossen,
med sin Plaid viklet om Benene, med Kaffekanden paa
den ene, Blækhuset paa den anden Side og saa af og til
ud over Tagene i den uhyre Stad, til hvis Skildrer og
aandelige Erobrer han af Skæbnen var kaaret. Udsigten
var hverken vid eller smuk, mosgroede Teglsten, snart
beskinnede af Solen, snart badede af Regn, Tagrender,
Skorstene og Skorstensrøg. Værelset var hverken
behageligt eller kønt, den kolde Vind peb gennem Dør
og Vindve. At feje Gulvet, banke sine Klæder, med
største Sparsomhed foretage de nødvendigste Indkøb,
det var de første Sysler, med hvilke den unge Poet,
som lagde Planen til en stor Tragedie Cromwell,
maatte indvie hver Dag, Gud gav. Til Adspredelse
en Spaseretur paa den nærliggende Kirkegaard Pére
Lachaise, fra hvilken man overskuer Paris. Fra
dette høje Sted har den unge Balzac (som senere hans
Rastignac) maalt den vældige Hovedstad med sine Øjne
og ligesom æsket den til Tvekamp, idet han tilbød den
det trodsige Væddemaal, at den skulde blive tvunget
til at kende og krone hans ubekendte Navn.
Tragedien opgav han snart; hans Begavelse var altfor
moderne, altfor meget anlagt paa det Fuldblodige til
at kunne affinde sig med det franske Sørgespils Regler
og tænkte Personer. Desuden gjaldt det for den unge
Eneboer, der kun paa Prøve havde faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
