Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVII. Balzac - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beyle
179
hedens Fordærvethed ved Synden; faa Linjer
længere nede priser han Katolicismen som «det
eneste fuldstændige Undertrykkelses-system af
Menneskehedens fordærvede Tilbøjeligheder», og
fordrer, at den he^e Undervisning skal lægges i
Gejstlighedens Hændcc. Overbevisningen om hine
^fordærvede Tilbøjeligheden førte ham saa til at
betragte og skildre Menigmand, Tyendet, Bønderne
næsten kun som de Besiddendes fælles Fjende (man se
hans komiske Patos mod Tjenestefolk i Cousine Bette,
hans Bønder i Les Pay sans) og han behagede sig selv
i Udfald mod Folket og Folkevælden, de Liberale,
de to Kamre, den parlamentariske Regeringsform til
Bedste for Kirkemagt og Enevælde.
Med alle hans store og glimrende Fortrin fattedes
der ham et Noget, for hvilket de Franske nærmest
har Ordet culture, men som vi kalder Dannelse; det
skortede ham paa rolig Dannelse eller nøjagtigere:
den Ro, som betinger Dannelsen, havde hans rastløse,
bestandig fantastisk frembringende Aand aldrig nydt.
Men han besad hvad der for Digteren er vigtigere,
et sand-hedselskende, i Dybet gaaende Geni. Den, som
kun søger det Skønne, han skildrer af den menneskelige
Vegetation kun Stammen og Kronen; Balzac har afbildet
den menneskelige Plante med dens Rødder, og det var
ham fremfor alt magtpaaliggende at udfclde Røddernes
Netværk, Plantens underjordiske Liv, der betinger
det overjordiske, i hele dets Ejendommelighed for
Øjet. Hullerne i hans kunstneriske og aandelige
Dannelse kan ikke hindre Efterverdenen i at anerkende
hans Geni.
XVIII
Side om Side med Balzac ses fra vore Dages Synspunkt
en anden fransk Forfatter, hvem i Datiden Ingen faldt
paa at sidestille med ham og hvis literære Tilværelse
var lige saa ubemærket og tilbagetrukken som Balzac’s
var larmende og plads-optagende. Af de Samtidige ydede
mærkeligt nok kun Balzac ham en fuld og ubeskaaren
Anerkendelse. Det er Henri Beyle. Nutildags staar for
den }rngre Slægt i Frankrig Beyle og Balzac som et
hinanden fuldstændiggørende Par lige saa utvivlsomt
som Lamartine og Victor Hugo. Sammenstillingen af
de to Skribenter kan forsaavidt synes besynderlig,
som den ene har skrevet vel hundrede Romaner, den
anden nogle faa og kun to større;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
