- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
181

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVIII. Beyle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Beyle
181

som har gjort Kejsertiden med. Ind ]i Tidsalderen
rager med Alt, hvad han har frembragt, denne ene
Mand, der har set Slaget ved Marengo og Indtoget
i Milano, Slaget ved Jena og Indtoget i Berlin,
og som har oplevet Moskvas Brand og Tilbagetoget
gennem Rusland. Han alene blandt dem alle har vekslet
Ord med Napoleon, ligesom han alene iblandt dem har
omgaaedes Byron. Han er kun et Aar yngre end Nodier;
men medens denne som Forløber ikke var stort mere end
en Herold, hvis Fanfarer forkyndte og vakte, var Beyle
som Forløber en kampdygtig Rytter med Spyd og Fane,
en af de Ulaner, der ganske ene indtager en Stad. Som
i Nodiers aandelige Liv den franske Revolution var den
store Kendsgerning, der beherskede Alt - han kunde
ikke blive træt af at skildre dens ledende Mænd og
dens Ofre, dens Fængselsliv, dens Sammensværgelser,
dens hemmelige Selskaber osv. - saaledes var i Beyle’s
aandelige Liv Napoleons Løbebane og Fald den afgørende
Kendsgerning. Marie Henri Beyle fødtes i Grenoble
23. Januar 1783 i en Familie, der tilhørte den højere
Borgerstand, Retsadelen. Kun otte Aar gammel mistede
han sin Moder, følte Tabet og vendte i sine Tanker
bestandig tilbage dertil. Faderen var indesluttet,
gav sig ikke af med sine Børn, behandlede dem med
den yderste Strenghed og overlod Sønnens Opdragelse
til fattige Gejstlige, hvilke Drengen gav sig til
at afsky som Tyranner og Hyklere. Der udviklede sig
tidligt mellem ham og Faderen et sandt Had, som aldrig
ophørte. Fra Morfaderen, en yderst dannet Læge,
og dennes Hus, blev der Drengen alt det Gode til
Del, som han i sin Barndom lærte at kende, men saa
strengt blev ligefuldt Faderens grusomme Ledetanker
for Opdragelsen fulgte, at Henri i Fjortenaarsalderen
endnu ikke kendte flere end to eller tre jævnaldrende
Børn. Denne Dreng, i hvem der laa Spirerne til en
dyb Oprindelighed, i hvis Naturanlæg en haardnakket
Selvstændighed var et Grundtræk, hvis Sindelag
medførte en heftig, efter ualmindelige Handlinger
tørstende Energi og i hvem et tidligt vakt, glødende
Sanseliv allerede var i Udbrud, blev underkastet
et saa stærkt, saa vedholdende saa ubøjeligt og
ubetinget Opdragelsestryk, at den lidenskabeligste
indre Revolte maatte blive Følgen. Da Abbeder, som
levede i stadig Angst for Revolutionen og dens Følger,
opdrog Drengen til kongetro Katolik, blev Ynglingen
naturnødvendigt revolutionær, Bonapartist og Fritænker
i Ordets videstgaaende Mening. Men den uafbrudte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free