Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beyle
183
«Denne Skuffelse,» sagde han, da han engang fortalte
sin Ven Colomb derom, «har gentaget sig i Løbet af
hele mit Liv.» «Jeg havde,» fortsatte han, «heller
intet Held med mig overfor mine Kammerater; jeg indser
nu, at jeg dengang besad en meget latterlig Blanding
af Hovmod og Trang til at more mig. Jeg besvarede da
de andre Drenges hvasseste Selvsyge med mine spansk
adelige Æresbegreber, og jeg var halvt fortvivlet,
naar de legede indbyrdes og lod mig staa.» Man
sammenligne disse Ord med den unge Fabrice’s bitre
Skuffelse (i La Chartrease de Parme fra 1839), da han
under Slaget ved Waterloo beder Soldaterne, han møder,
om et Stykke Brød og affærdiges med en Vittighed:
«Dette haarde Ord og den almindelige Grinen, der
fulgte, overvældede Fabrice. Krigen var da altsaa ikke
hint ædle og fælles Opsving af Aander, der elskede
Hæderen over Alt, saaledes som han havde tænkt sig
den efter Napoleons Proklamationer!» Man kan let
forestille sig, hvilke Erindringer om vilde Udbrud
af dyrisk Egenkærlighed Beyle havde samlet under
sine Felttog; ud fra dem har han øjensynligt formet
Fabrice’s Erfaringer. Han har fra først af dannet
sig for ophøjet et Begreb om Kammerat-skabsfølelsen
mellem Soldater som mellem Skoledrenge.
Omtrent fra 1798 lagde han sig med Lidenskab efter
Matematik, og det, som han sagde sine Venner, af den
betegnende Grund, at han, der afskyede . Hykleri,
fandt Hykleri i andre Videnskaber, men ansaa det
for umuligt i Matematiken. En Del bidrog vel ogsaa
til hans Iver det straalende Ry, som netop paa hin
Tid udgik fra den unge franske General i Italien,
hvem Matematiken gennem Artillerividenskaben havde
ført fra én Sejr og Triumf til en anden.
Efter at have endt sine Studier ankom han til
Paris den 10de November 1799 netop Dagen efter
den 18de Brumaire. Han havde et Anbefalingsbrev
til Familien Daru, der var nært i Slægt med hans
Forældre, og da Pierre Daru efter Statskupet
blev udnævnt til Generalsekretær for Krigen og til
Inspektør over Revuerne, knyttede denne Beyle til sit
Ministerium. Jeg tror at finde en Erindring om hin
Volontærstilling hos Daru i Julien’s Ansættelse hos
Grev de la Mole (i Rouge et noir). Colomb fortæller,
at Beyle en af de første Dage, da Daru dikterede ham
et Brev, adspredt kom til at skrive cela med to Ter og
modtog en spøgende, men derfor ikke mindre ydmygende
Irettesættelse derfor; det samme Træk findes nøjagtigt
i Romanen. Ikke des-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
