Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Den romantiske Skole
i Frankrig
sig ved sin Tjenstiver. Han skulde udskrive en
Krigsskat paa fem Millioner, istedenfor udskrev han
syv; det var hvad man dengang kaldte at have den
hellige Ild. Da Kejseren hørte derom, spurgte han,
hvilken Auditør der havde gjort det og sagde «Det
var godt gjorte Beyle indlagde sig iøvrigt Ære paa
andre mere tiltalende Maader. I 1809 var han med
Levnedsmidlerne og de Syge bleven efterladt i en lille
tysk By, der saasnart Garnisonen havde forladt den,
lod Stormklokken gaa for at plyndre Forraadskamrene
og angribe Hospitalet. Officererne tabte Hovedet,
men Beyle lod dem, der var i Bedring, de Saarede og
Syge, Alt hvad der kunde være oven Senge, bevæbne,
stillede de afmægtigste paa Post i Vinduerne, som
han lod forvandle til Skydeskaar, og foretog med de
øvrige i broget Flok et Udfald, der spredte Opløbet.
Han fulgte Hæren til Wien, blev anvendt ved
de Underhandlinger, der gik forud for Napoleons
Ægteskab med Marie Louise, udnævntes til Inspektør
over Kronens Bygninger og dens Formue i rørligt Gods,
havde som saadan Adgang til Hoffet og blev forcstilt
for Kejserinden.
Efter et nyt Ophold i Milano opnaaede han i 1812
Tilladelse til at gøre Felttoget mod Rusland
med. Han havde allerede i de tidligere Kampagner
følt sin Æventyrlyst mere end tilfredsstillet, havde
væmmedes og lidt ved Synet af de mange Lig og havde,
naar hans Vognhjul skar igennem de Faldnes Indvolde
trængt til at rive sig løs igennem et Fantasiliv
og skrevet hjem efter poetisk Læsning. Men Krigen
fristede ham stedse paany. Vi ser ham, der senere
skulde nedlægge saa fine og dybe Iagttagelser over
Folkeforskellighederne i sine Bøger, under den store
Arrné’s Overgang over Njemen studere Udseendet og
Sindelaget hos de forskellige Racer, af hvilke den
bestod. Man føler hvilken Adgang til de lærerigste
og mest befrugtende Erfaringer Deltagelsen i et
saadant Tog og Synet af en saadan Hær maatte byde den
tilkommende Forfatter. Alligevel har han allerede i
Smolensk nok. Han skriver derfra:
«Hvor et Menneske dog forandrer sig! Den Tørst
efter at se Nyt, som jeg i gamle Dage havde, er
ganske slukt; siden jeg har set Milano og Italien,
frastøder Alt mig ved sin Plumphed. Vil du tro, at
uden nogensomhelst personlig Grund er jeg undertiden
paa Nippet til at fælde Taarer. I dette Ocean af
Barbari ikke en Tone, der stemmer med min Sjæl! Alt
er grovt, skident,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
