Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Den romantiske Skole i
Frankrig
Siden altid langt over Ordet, hos Beyle Ordet højt
over Siden. For Balzac nærede han en oprigtig
Beundring, men den Balzac’ske Stil var ham en
Gru. Man ser det bedst af en Optegnelse i Mémoires
d’un Toariste, hvor han udtaler den Mening, at Balzac
først har skrevet sine Romaner i et fornuftigt Sprog,
saa klædt dem paa i smuk romantisk Stil med Udtryk som
«det sner i mit Hjerte* o. s. v. Hans egen Stil har
de Fortrin og Mangler, som med Nødvendighed fulgte af
hans filosofiske og afbrudte Tænkemaade. Den er paa
den ene Side tankerig og billedløs, paa den anden
Side uordenlig, skødesløs og springende*). Men den
har et stort og mægtigt Fortrin: den er besjælet af
en saadan Rædsel for det Tomme og det Ubestemte, at
der neppe gives nogen saa indholdsrig og kærnesund
Fremstilling som hans.
Beyle sagde ofte, at kun Pedanter og Præster snakker
om Døden; han frygtede den ikke, men han betragtede
den som en styg og sørgelig Ting, om hvilken det
sømmede sig bedst at tale saa lidt som muligt. Da han
i Aaret 1842 ramtes af den Død, han havde ønsket sig,
en pludselig og uventet, var hans Navn næsten ubekendt
for Publikum. Der var kun tre Personer tilstede ved
hans Begravelse, og Ingen af dem sagde et Ord; hvad
der blev skrevet om ham i Pressen var, skønt velment,
lutter Vidsnesbyrd om, hvor lidet forstaaet han var
bleven af dem, som paaskønnede ham mest. Men siden
da har hans Ry været i bestandig Stigen. Man begyndte
med at betragte ham som en Særling, som en mere eller
mindre affekteret Original; man var senere, selv
naar man indrømmede ham store Aandsgaver, tilbøjelig
til at anse ham for en isoleret Skikkelse, en i sin
Paradoksi ufrugtbar Aand. Jeg for min Del ser i ham
*) For i et Overblik at have for Øje, hvor slet
og hvor godt Beyle kan skrive, læse man følgende:
«Ce raisonnement, si juste en apparence, acheva de
jeter Mathilde hors d’elle méme. Cette åme altiére,
mais saturée de toute cette prudence séche. qui
passe dans le grand monde pour peindre fldélement le
coeur humain, n’était pas faite pour comprendre si
vite le bonheur de se moquer de toute prudence qui
peut étre si vif pour une åme ardente.» Man aner,
hvad Beyle vil sige, skønt Sætningen fraset den
stilistiske Ubehjælpsomhed ikke engang er logisk
rigtig. Saa følger umiddelbart derpaa denne ved
sit Dybsind og sit Vid lige overraskende Sætning:
«Dans les hautes classes de la société de Paris,
ou Mathilde avait vécu, la passion ne peut que bien
rarement se dépouiller de prudence, et c’est du
cinquiéme étage^qu’on se jette par la fenétre.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
