Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXI. Mérimée - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mérimée
215
prise Trekløveret «det Gode, Sande og Skønne*. For
at undgaa ethvert Kompagniskab med de beregnende
Følelsesmennesker og for at spærre den profane Hob
Indsigten i sit Følelsesliv greb han den Udvej
at dække sin dirrende Følelse med en staalglat
Ironi som med et Panser. Han vilde hellere
synes værre end han var, end udsætte sig for at
forveksles med Mønstermenneskene. Han arbejdede
under denne Bestræbelse saa stærkt med sig selv,
at Menneskevæsenets ganske simple, allerfriskeste
Naturlighed gled ham afhænde og der i dens Sted
traadte en endnu bestandigt naturlig, men raffineret
simpel Grundtone. I Le vase étrusque, den af hans
Fortællinger, der giver det bedste Indblik i hans
oprindelige Sjæleliv, hedder det om Hovedpersonen
Saint-Clair: «Han var født med et ømt og elskende
Hjerte; men i en Alder, i hvilken man let optager
Indtryk, der varer hele Livet, havde hans altfor
meddelsomme Ømfølsomhed paadraget ham Kammeraternes
Spotterier. Han var stolt, ærgerrig; han lagde
Vægt paa Andres Mening som Børn gør. Fra den Tid
af gjorde han det til sin Opgave at skjule ethvert
ydre Tegn paa hvad han betragtede som en vanærende
Svaghed. Han naaede sit Maal, men Sejren kom ham
dyrt til at staa. Han kunde for Andre dølge, hvad der
foregik i hans altfor ømt bevægede Sjæl; men ved at
undertrykke enhver Ytring af sine Sindsbevægelser,
gjorde han dem kun tusinde Gange mere pinlige for sig
selv. I selskabelig Omgang fik han det sørgelige Ry
paa sig at være følelsesløs og letsindig; men naar
han var ene, skabte hans urolige Indbildningskraft
ham Kvaler, der var saa meget frygteligere, som han
ikke vilde betro dem til Nogen*. Det er umuligt i
denne Karakteristik at overse den umiddelbare, kun
med altfor mørke Farver udførte, Selvskildring.
XXII
Saaledes forberedt lærte Mérimée i sit nittende Aar
den tyve Aar ældre Henri Beyle at kende hos den
berømte Sangerinde Fru Pasta, der fra Milano var
flyttet til Paris, og nødvendigvis maatte Beyle udøve
en betydelig Indflydelse paa den saa meget yngre
Aandsbeslægtede. Det er vel ikke muligt ligefrem
at paavise denne Indflydelse, da Mérimée ikke har
skrevet Noget, før han gjorde Beyle’s Bekendtskab;
naar man imidlertid sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
