Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Den romantiske Skole
i Frankrig
han hurtigt frigjorde sig fra Teologien. Hans
aandelige Grundlag ved Indtrædelsen i den voksne
Alder var den rene Erfaringstro, og dette Grundlag,
der senere dækkedes af religiøse Stemninger
og Tilbøjeligheder, dukkede paa sin Side endnu
senere op og viste sig at være det blivende og
afgørende. Han havde i Skolen udmærket sig i de
historiske og sproglige Fag; men trods sit Hang til
Literaturen gav han sig dels for sin Fremtids Skyld,
dels for at skaffe sig en Modvægt mod den blot
retoriske Uddannelse til at stud_ere_JMedicin. Fra
1823-27 drev han med Iver og Interesse ved Siden af
literære Sysselsættelser fysiologiske og anatomiske
Studier. Han var fattig, men aldrig nødlidende,
desuden tarvelig og yderst flittig.
Den unge Mediciner var_jalt_ andet^end smuk;
hans store runde Hoved var næsten for svært
for Kroppen, Skikkelsen uden Elegance, Haaret
rødblond, paa engang stridt og fint. Men i de blaa
og lysende Øjne, der snart syntes store, snart
smaa og som undertiden udvidede sig forunderligt,
glimtede tusinde Spørgsmaal, smilte den overlegne
Skalkagtighed, drømte en Attraa, der halvt poetisk
vandt Hjerterne ved at indynde sig. Som fattig og
grim Student kendte han af det smukke Køn ikke stort
andet end Synderinderne i det latinske Kvarter. Han
havde et sanseligt glødende, ufint Temperament,
der søgte umiddelbar Tilfredsstillelse, men som
i Følge med Tilfredsstillelsen fandt Ydmygelse
og Samvittighedsnag, og besad ligesaa udviklet en
drømmerisk, poetisk Indbildningskraft, der tilsløret
af en fin Sørgmodighed tyede ind til Romantik og
Mysticisme. Han havde maaske noget af den Stygges
uvilkaarlige Nag mod de Mænd, der ved deres blotte
Optræden erobrer Kvindehjerter, og dog selv noget af
den sig Indsnoendes Farlighed.
I Begyndelsen af 1827 skrev han i Globe
to Artikler om
O»>
»T«".,«...................................
.. ...............
Victor Hugo’s Odes et ballades, der gav Anledning til
hans Indtræden i den romantiske Kres. Hugo kom for at
takke ham, men fandt ham ikke hjemme; da Sainte-Beuve
faa Dage senere indfandt sig i hans Hus og traf ham
og hans Hustru ved Frokostbordet, lærte han paa én
Gang de to Personligheder at kende, som skulde blive
Hovedskikkelserne i hans Ungdomsliv. Han blev hurtigt
den romantiske Skoles bestalter .Kritiker. Det gjaldt
først og fremmest om at paavise den nj’e Skoles
Sammenhæng med ældre fransk Kultur, altsaa skaffe
den nationale Forfædre. Sainte-Beuve løste Opgaven
i sit fortræffe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
