Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sainte-Beuve
275
Træk, der ganske simpelt udsprang fra det Bløde
og Uselvstændige i hans Ungdomsvæsen, der maatte
drage ham til Katolicismen, og som uddybedes af
Tidsstrømmen, der i hint Øjeblik, som det i Reglen
gaar, var ved at blive en Modestrømning, kort inden
den forsvandt. Hint Tidspunkt betegner den filosofiske
Spiritualismes Genfødelse. Sainte-Beuve var Tilhører
ved ~ de Forelæsninger, som Jouffroy efter sin
Afsættelse holdt paa sit Værelse i Aaret 1828, og var
desuden som næsten alle Datidens Yngre jDaayirket af
Cousin. Den nye Tids Filosofer omvendte ham foreløbig
fra Sensualismen. Mange af de Unge betragtede endnu
Romantismen, som Hugo fra først af havde betragtet
den, nemlig som Reaktion mod Klassikernes hedenske
Kunst og Literatur, og desuden var en Fløj af den
unge romantiske Skole med sin Iver for Middelalderens
poetiske Genfødelse saa nær forbunden med den unge
katolske Gruppe, der samlede sig om Lamennais og
Abbeden Lacordaire og som grundlagde Bladet Avenir,
til hvilket ogsaa Sainte-Beuve leverede Artikler, at
det intet Under var om nogle Stænk fra Nykatolikernes
Vivandskoste faldt paa de unge Skribenter og i de nye
Bøger, der udgik fra den romantiske Kres. Lacordaire
har endog forfattet et Parti af Slutningen i Voiupté,
Skildringen af Klosterlivet. Den Gudelighed, der
raader i Les Consolations og som bl. A. opirrede
Beyle, der ellers var Sainte-Beuves oprigtige
Beundrer, og den Røgelsedunst, der fylder den sidste
Halvdel af Volupté, erindrer levende om tilsvarende
Forekomster hos Romantikerne i Tyskland.
Romanen Volupté er trods sin Bredde og
sin tungtaandende Gang en fin og dybsindig
Sjælehistorie. Det er Bekendelser i Rousseau’s
Manér, men fremstillede i en Stil, der er rigere paa
Billeder, mere farvemættet og finere afskygget end
hans og som helt igennem har en vis lyrisk Følsomhed
omtrent som den lyriske Stil, Lamartine noget senere
anvender i Jocelyn, hvis Æmne, skønt mere kysk,
er beslægtet. Bogen er en med dybe og skarpe Tanker
gennemdraget Skildring af et nydelsessygt Ungdomsliv;
den fremstiller Sjælens sanselige og dens ømme Drifter
som i lige Grad tilintetgørende for Ungdomsfriskhed
og Ung-domshandlekraft. Fremfor Alt behandler den
det blødagtige Venskab med unge Kvinder, særligt
unge Koner, paa hvilket fremragende Ynglinge ikke
sjældent ødsler saa megen Tid og Kraft. Jeg tror
at Ordet «ødsle» stemmer bedre med Sainte-Beuve’s
Mening end Ordet «spilde»; thi han har selv etsteds
mod en genial,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
