Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sainte-Beuve og den moderne Kritik
289
lige Fod med Jer i Kraft af deres Læres Renhed, deres
Hensigters Retsindighed og deres Livs Uskyldighed? Det
er dette endelige og det nittende Aarhundrede værdige
Fremskridt, som jeg gad se fuldbyrdet før min Død.»
Sainte-Beuves Reform af Kritiken var flersidig.
For det Første gav han den Grund under Fødderne,
Histo-riens^og Naturvidenskabens Grund. Den gamle,
saakaldte filosofiske Kritik tog det literære
Aktstykke som faldet fra Skyerne, bedømte det uden
Hensyn til Ophavsmanden og anbragte det i en eller
anden æstetisk eller historisk Rubrik. Sainte-Beuve
gik gennem Værket til Værkets Ophav, forstod bag
Papiret at opdage Mennesket. Han har lært Samtid og
Eftertid, at man Intet forstaar, intet Skrift og intet
Aktstykke fra Fortiden, før det er lykkedes En at
begribe den Sjælstilstand, fra hvilken det udsprang,
og danne sig Billedet af den Personlighed, der har
frembragt det. Først saaledes faar Dokumenterne
Liv. Først saaledes faar Historien Aand. Først
saaledes opfattet bliver Kunstværket gennemsigtigt.
Sainte-Beuve’s herskende Evne var Videbegærlighed,
og han havde den Form deraf, som man kunde kalde
den videnskabelige Nysgerrighed. Den ledede hans
Levned, endnu inden den ytrede sig frit i hans
Kritik. Først spores den kun lidet. Thi han begyndte
overfor sine Samtidige som Chateaubriand, Lamartine,
Hugo, A. de Vigny og Andre, med Lovprisninger, han
senere maatte indskrænke betydeligt, og gennemgik
saaledes den modsatte Bevægelse af Théophile Gautier,
der begyndte saa skarpt, men efterhaanden forfaldt
til en Overbærenhed uden Nerve. Dog Sainte-Beuve’s
første ukritiske Ros stammer maaske ogsaa fra hans
kritiske Drift. Den overdrevne Ros kom af at han
som ung stod dem, han bedømte, altfor nær; men
selve denne Omstændighed havde sin Grund i hans
Videbegærlighed. Han, der dunkelt anede Afstanden
mellem Bøgerne og Livet, før han kendte den, og
som mindre end Nogen var anlagt til at agte hvad
Forfatteren udgav, sig for elier hvad Billede han
vilde bibringe Mængden af sig igennem sine Skrifter,
han droges ubevidst af sin Forskerlyst, af sin
F’insans paa det sjælelige Omraade, af sin Tørst
efter at se selv og se nærved, af sin Lyst til at gaa
udenom det Officielle og Givne, løs paa det Sande,
som skjules, og paa det Smaa, som forklarer, til at
gøre Alles personlige Bekendtskab, medens han selv
ungdommeligt mente kun af Begejstring for Ideerne
at ty
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
