Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIII. Den socialpolitiske Idebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den socialpolitiske Idébevægelse og Poesien
311
Menneskeslægtens uhyre Karavane
brod sig i Tidens Morgen over Jorden sin Bane.
En Dag havde Slægtkaravanen slaa’t sig ned
i Skove ved en Flods højtliggende Bred,
og da den fandt sin Vej spærret for sig mod Vesten,
gav Egene den Ly imod Solen og Blæsten;
Teltene, hvis Liner sig om Grenene snoede,
danned om Skovens Træ’r hele By’r, hvori man boede,
og Menneskenes Børn, som laa i Lejr i Skovens Sale,
fortæred deres Brød under fredelig Tale.
Med Et, som var af Vanvid de allesammen slagne,
sprang de op, af en og samme sære Tanke betagne;
de deres Økser drev i Skovens Søjlerækker ind,
slog Stammer ned og Kupler med alle Reders Spind,
hvorfra Smaafugles Liv saa tit slog ud i Toner;
og Fuglene, som flyede hundredaarige Kroner,
og Skovenes Dyr, som fra deres Huler gik,
betragted Ødelæggelsen med rædselsslagne Blik,
forstod ikke Værket, og Forbandelser løde
over Mennesket, der ivrigt for sig selv at lægge ode
saa dumt brød ned det Ly, der skærmede dets Styrke.
Men medens Skovens Dyr i deres indre Mørke
kun følte dyb Medynk med Menneskedværgen,
blev Mennesket ved med sin storladne Hærgen.
og kastede de fældede Træer som en Bro
over Afgrundens Dyb, saa i al Mag og Ro
over Træerne, der dækked den vældige Flod,
Karavanen paa sin Vandring skred frem Fod for Fod
og naa"de let den anden, utilgængelige Bred
og genoptog sin evige Rejsefærd i Fred.
Det blev ikke derved. La chute d’un ange viste trods
alle sine Fejl, at Digteren selv havde forkastet
sin tidligere serafiske Stil, og Lamartines
første PaVlamentstaler røbede samtidigt, at de
Saint-Simonistiske Ideer efterhaanden havde erstattet
hans Rettroenhed. Han, den fødte Aristokrat, optraadte
i Politiken som démocrate conservateur, vilde aabne
det konstitutionelle Kongedømme for alle den moderne
Tids Friheder og Fremskridt. Og det blev end ikke
derved. Hans i 1847 udgivne berømte Giron-dinernes
Historie, værdiløs som historisk Værk, men udført med
en benrivende digterisk Veltalenhed, bidrog mere end
nogen anden Bog til at stemme Sindene revolutionært og
forberede den kommende Omvæltning. I 1848 finder vi da
Genoprettelsestidens fordums Hofpoet som Republikens
virkelige Høvding paa Pariser-Raadhusets Altan,
forenende Adelsmandens fornemme Ligegyldighed for
Geværpiberne, der pegede mod hans Bryst, med en Folke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
