Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Oversete og Glemte
329
Fattig og overanstrengt af Arbejd for at ernære
sin Moder og sin Søster døde han alt i 1841 paa et
Hospital i Paris David d’Angers, den store romantiske
Billedhugger, der trofast havde siddet ved den Syges
Seng, lod fra sit Hjem hente et fint hvidt Lagen
at lægge Liget i, og han var den eneste, som fulgte
Bertrand til Graven.*) David satte ham et Mindesmærke;
Sainte-Beuve og Victor Pavie udgav hans Gaspard
de la Nuit. l 1842 solgtes med Nød og neppe tyve
Eksemplarer; men i 1868 har den romantiske Bibliofil
Charles Asselineau foranstaltet en Luksus-Udgave. Man
læse som Prøve paa Berirands Fortællemaade Stykket
Madame de Montbazon, hvis Motto af Saint-Simon’s
Erindringer lyder: Madame de Montbazon var en dejlig
Dame, som i forrige [det sekstende] Aarhundrede i
Ordets bogstaveligste Forstand døde af Kærlighed til
Ridderen af la Bue, der ikke elskede hende:
Tærnen ordnede paa det lakerede Bord en Vase med
Blomster og Kandelabre med Vokslys, hvis Genskin
faldt som røde og gule Glaiispletter paa de blaa
Silkegardiner ved den S}rges Hovedgærde.
Tror du, Mariette, at han kommer? - «Aa, fald dog
i Søvn, Frue, sov dog lidt ind!» - Ja, ja, jeg skal
snart falde i Søvn for at drømme om ham hele Evigheden
igennem.
Man hørte Nogen komme op ad Trappen. «0 hvis det var
ham!» mumlede den Døende og smilede svagt, medens
Livets Sommerfugl alt var ved at stige fra hendes
Læber.
Det var en lille Page, som fra Dronningen bragte Fru
Hertuginden Syltetøj, Bagværk og Lægedrikke paa et
Sølvfad,
«Ak, han kommer ikke, sagde hun med svigtende Stemme,
han kommer ikke U Mariette, giv mig en af de Blomster
der, for at jeg kan indaande Duften og kysse Bladene
af Kærlighed til ham!»
Saa laa Madame de Montbazon ubevægelig med lukkede
Øjne. Hun var død af Elskov, hun opgav sin Aand i
Duften af en Hyacint.
Det tager sig ofte ud som om de, der i Literaturen
gaar for tidligt bort, lidt før eller lidt senere
erstattes. Men i streng Forstand erstatter aldrig én
Individualitet en anden. Det Værktøj, der faldt ud af
Louis Bertrands Hænder, grebes saaledes ganske vist
af Théophile Gautier, der med sit langt omfangsrigere
Talent bragte ham i Glemme; men ingen Kenders Blik
vil det undgaa, at der hos Bertrand var noget Udsøgt,
noget
*) Se David d’Angers’ sjælfulde Brev om Bertrands
Dod i Charles Asselineau: Mclanges tircs d’une
petite bibliotheque romantique 181 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
