Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - VII. Börne - VIII. Börne og Menzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borne
399
Mennesket staa et Trin højere end i Livet.» Og han
forklarer, at hos Grækere og Romere tyede man derfor
til mystiske Fabler; de moderne maa fremstille de
gamle Folkeslags virkelige Mennesker, eller hvis de
ubetinget vil i Lag med Samtiden, tør de kun gengive
dens Lidenskaber. Han nærer, som man ser, naivt den
Tro, at Oldtidens «klassiske» Mennesker gennemgaaende
stod langt over de moderne, og han forstaar ikke,
at den jævne Virkelighed ved Behandlingsmaaden kan
adles til Kunst.
Et endnu langt stærkere Vidnesbyrd om Mangelen
paa Sans for primitiv Poesi end disse akademiske
Talemaader er Bornes Kulde overfor det gamle
Testamente. Der forekommer i et Brev til Henriette
Herz fra hans nittende Aar en Passus af virkelig
forskrækkende Goldhed, tør og gammelagtig som en Spas
om Mosebøgerne af Voltaire – og det efter Goethe:
«De gamle Jøder fra Abraham af til den vise Salomon
har altid taget sig ud for mig, som havde de villet
travestere den almindelige Verdenshistorie. Læs
blot Josva og Kongernes Bog, og De vil finde hvor
Blumauerisk Alt ser ud deri**). At sammenligne
disse ældgamle Redaktioner af mindeværdige Legender
og Historier med en plump tysk Travesti af Virgils
Æneide er kun muligt, naar man, uden Modtagelighed
for Oldtids-Former, i ethvert Værk søger en moderne
følsom, religiøs eller politisk Moral. Det stemmer
godt hermed, at Bbrne ender med et blindt Sværmeri for
den ubestemte, halvt nytestamentlige, halvt moderne
salvelses-fulde Patos i Lamennais’s En Troendes Ord.
VIII
Uden denne Mangel paa poetisk-kunstnerisk
Modtagelighed vilde Bornes Deltagelse i den af flere
blandt Ordførerne i hans Samtid iscenesatte Reaktion
mod Goethe ikke være fuldt forklarlig. Thi skønt
hans Uvilje mod Goethe var oprindelig nok, var han
dog ingenlunde Skaber af Reaktionen mod Goethe;
han forefandt den snarere i fuld Gang. Omtrent
samtidigt med, at man fra pietistisk Side frydede
sig over Præsten Pustkuchen’s falske Vandreaar med
deres Angreb paa Hedningen Goethe’s
*) Briefe des jungen Borne S. 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
