Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - IX. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Det unge
Tyskland
dom den Sindsbevægelse, hvori hun befinder sig henad
Tiden for Postens Ankomst: hun har den Dag maattet
afbryde sit Arbejd og lægge sig paa sin Sofa, og da
Brevet kommer, græder hun af Glæde.
Hun ordner hans Pengeforhold for ham, regner hans
Honorarer sammen, hæver hans Politipension til ham;
da han engang heftigt attraar en Rejse til Italien,
men ikke har Raad, tager hun en Lodseddel i Haab
om at vinde Beløbet til ham, og da det skuffes,
vil hun sælge sit Klaver, men kan ikke faa Summen
ind derfor.*) Og alt dette uden egenlig Erotik. Ja
endnu mere troede hendes Venner hende i Stand til at
gøre for ham. Thi da hun fik den Idé, at Borne burde
give sine Breve til hende i Trykken, og til en Kusine
udtalte den naive Betænkelighed, der var opdukket i
hende, om man kunde udgive Breve, hvis Adressat ikke
var død, svarede den Adspurgte, at hun tiltroede ret
vel Jeannette at ville lade sig begrave blot for at
være Dr. Borne nyttig.
Tit har de gjort Rejser sammen, undertiden, synes
det, boet sammen; men aldrig skiftede deres Forhold
Karakter. Det er sandsynligt, at i deres Bekendtskabs
første Tid har Borne søgt at bevæge Veninden til
Giftermaal, men Forsøget er da strandet paa hendes,
senere af ham delte, Sky for, at Forholdet ved
at blive et hverdagsagtigt Ægteskab skulde tabe i
Skønhed. Uden en, nok saa svag, nok saa lidt bevidst,
legemlig Uvilje eller Kulde fra den kvindelige Side
eller fra begge Sider synes det dog neppe forklarligt,
at Forholdet holdt sig paa samme Punkt, da begge var
frie og Herrer over deres Person. En ydre Hindring
for Ægteskabets Indgaaelse bestod ganske vist deri,
at Borne af Bekendelse var Kristen, Jeannette Jødinde,
dennes rettroende Moder lidenskabeligt imod Datterens
Overgang til Kristendommen og blandet Ægteskab i
hine Dage meget vanskeligt at opnaa. Dog var denne
Vanskelighed ikke den afgørende. Jeannette siger selv
i sine Breve, at til at ægte Borne udfordres nnere
Mod og mere Selvtillid*, end hun har, og vi ser ham,
*) Borne skrev, da han erfor det: «Mange Mennesker
er blevne vanvittige af Kærlighed, men af
Menneskekærlighed endnu Ingen. Kun De var i Stand
dertil . . . Det er en Lykke, at De endnu aldrig har
fundet Manden efter Deres Hjerte. - De kan end ikke
taale Vinen blandet med Vand!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>