Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - X. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 . Det unge
Tyskland
publikanisering i Udsigt. Alle de Taler, der holdtes,
udmærkede sig ved største Lidenskabelighed,
skildrede Tysklands Fornedrelse som frembragt
af Fyrster og Aristokrater i Forening. Wirth
udbragte et Leve (som han senere maatte bøde for
med langvarigt Fængsel) for «de forenede Fristater»
og «det forbundne republikanske Europa» og raabte,
idet han svang det Sværd, der var blevet ham
overrakt som Æresgave: Forbandede, tre Gange
forbandede være Tysklands Fyrster! Hos en Del af
Forsamlingen fandt Ordene Genklang. Man raabte:
Ned med Fyrsterne! Vaaben! Vaaben!
Imidlertid, et umiddelbart praktisk Formaal havde
man ved Hambacher-Festen ingenlunde for Øje. Ifald
Øjeblikket virkelig var gunstigt - hvad man vel
tør betvivle - saa lod man det gunstige Øjeblik gaa
ubenyttet hen.
Heine skriver med lystig og bitter Spot: «Jeg vover
knap at fortælle det, thi det klinger utroligt,
men jeg har Historien fra paalidelig Kilde, nemlig
fra en Mand, der er sandhedskærlig Republikaner og
selv sad i Hambach i Udvalget, hvor man forhandlede
om den Revolution, der skulde begynde; han tilstod
mig nemlig i Fortrolighed, at da man kom til
Kompetencespørgs-maalet, da man stredes, om de i
Hambach tilstedeværende Patrioter nu ogsaa virkelig
var beføjede til at begynde en Revolution i hele
Tysklands Navn - saa blev de, som raadede til rask
Daad, overstemte af Flertallet, og Afgørelsen lød:
man var ikke kompetent.* Heine kalder det den bedste
Historie, han har hørt paa denne Jord; den kan, siger
han, faa ham til at glemme alle denne Jammerdals
Genvordigheder, ja selv efter Døden i Skyggerigets
taagede Kedsomhed vil den kunne opmuntre ham. - Og han
trøster Konger og Fyrster: de behøver sandelig ikke at
sætte brave Folk i Fængsel, de kan sove roligt, de har
Intet at risikere, den tyske Revolution er endnu langt
borte, Kom-petencespørgsmaalet henstaar uafgjort.
Borne havde været venskabeligt sindet mod Heine,
siden han havde gjort hans literære og personlige
Bekendtskab. Han havde endog i mange Aar talt om ham
med Kærlighed. Han skattede ham efter Fortjeneste som
Digter, og han vurderede ham især som en stor Kraft i
den almindelige Frigørelses Tjeneste. Men hans Natur
var Heines for ulig, til at han kunde se fordomsfrit
paa ham. Fra 1831 forekommer hadefulde Brevsteder
mod Heine. Skønt Borne var uden smaalig Forfængelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
