Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Det unge
Tyskland
Nej, skal Heine dømmes efter sine
Virkelighedsbilleder, saa staar mangen ringere Digter
højt over ham.
Men man mindes blot Visionerne hos ham, det vaagne
Drømmesyns Verden i hans Digte og hans Prosa! Han
holder sig i Reglen til en Begyndelse nærmere ved
Jorden end andre Digtere, men saa aabner der sig
over det mørke Jordiske et lysende Syn, der kommer
og svinder.
Dette spores selv i Saadanne Smaadigte som det anførte
om Samtalerne i Fiskerhytten angaaende Ganges og
Lapland.
Man erindre fremdeles Maaden, paa hvilken Heine lader
Napoleons Skikkelse fremtræde for sin Læser. I hans
Grenaderer hidkaldes Forestillingen om Napoleon som et
Syn. Ordene «Da rider min Kejser vel over min Grav*
er som en natlig Aabenbaring belyst af Sværdenes
Glans. I den ikke mindre beundringsværdige Skildring
i Reisebilder frem m anes Synet som et Barndomsminde.
Eller man huske, hvorledes Heine fremkalder
Billedet af Jesus. I Digtet Freden ser han Jesus
som Fredsfyrste skride stor i skinnende Hvidhed over
Havet. I Tyskland, et Vinter-æventyr maler han den
graa Vintermorgen paa Paderborn vej en; og da saa
Taagerne løfter sig, skimter han ved Vejens Rand
i Daggryet Trækrucifikset med Billedet af den store
Sværmer, der vilde frelse Menneskeslægten og nu hænger
der som ^advarende Eksempel*.
Ret ilde har de handlet med dig, de høje Herrer af
Raadet.
Det inderlige Vemod, det bitre Lune, der ytrer sig
i fortrolige, nedsættende Vendinger, forøger her
Indtrykket af det menneskeligt Store og rædselsfuldt
Højtidelige, omtrent som dette Indisk hos Shakespeare
forøges, naar Hamlet, hvor Faderens Aand høres under
Jorden, raaber sit «Vel gravet, gamle Muldvarp!*
I Glimt af Viddets Lys viser sig her for Læseren
Billedet af Jesus, ikke som Fredsfyrste, men som den,
der svang Svøben mod Tempelskænderne og kastede Ild
p.aa Jorden.
Vinteræventyret er som Helhed et betegnende Eksempel
paa Heines kunstneriske Fremgangsmaade. Alle
det store Digts 27 Afsnit er byggede ganske
ensartet. Der begyndes helt nede ved Jorden, drøjt,
med Rejse-Erindringer, platte Virkelighedsindtryk; saa
hæver Fortælleren sig uden Varsel, men i umærkelige
Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
