Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine og Goethe
481
Instrumentation. Men hos Goethe er der Intet for
Øjet, slet intet Billed. Det er typisk, at Alt
her er større følt, men hos Heine mere moderne,
mere blandet, ligesom Versernaalets Udtryk er mere
sanseligt indsmigrende, frembragt af en paa alle
Enkeltheder mere opmærksom Kunst.
Tag nu et Æmne af fortællende og tillige malerisk
Natur: de hellige tre Konger, som de mindes paa
Helligtrekongersfest. Det er behandlet bredt, muntert,
i Folketone og ægte barnligt i Goethes Epiphanias:
«Die heil’gen drei Konig’ mit ihrem Stern». Hver af de
hellige tre Konger, den hvide, den brune og den sorte,
skildrer sig her, som de saa ud, naar de formummede
gik fra Hus til Hus paa Landet, og Digtet slutter:
De hellige Konger mener det godt, de Barnet og Moderen
søgte blot. Den fromme Josef ser stille derpaa,
Oksen og Æslet ligger paa Straa.
Heine tager ikke Legenden mere religiøst end Goethe,
men han lægger sit Ansigt i alvorligere Folder,
taler knappere, tegner skarpere, opnaar en helt
anden Virkning. Goethe sætter Sindene i Bevægelse ved
munter Barnlighed, bredt udmalt; Heine borer sig ind
i Sindet, saa Talens Braad bliver siddende i Læserens
Sind. Han vil nærmest opnaa en Virkning som den af
et gammelt florentinsk Maleri:
De hellige Konger fra Østerland, i hver lille By
de siger: Hvor gaar vel Vejen til Bethlehem, I kære
Drenge og Piger?
De Unge og Gamle, de vidste det ej, og Kongerne videre
drager, de fulgte en Stjerne af himmelsk Guld, den
lyste liflig og fager.
Den stansede just over Josefs Hus, saa traadte de ind
da i Stedet. Den Okselil brolte, det lille Barn skreg,
de hellige Konger, de kvæded.
Der er et vist Skelmeri heri: hvilken Koncert! Men
ogsaa hvilket Maleri! De færrest mulige Ord - ikke
et Træk, ikke en Streg for meget, og den sikreste,
punktlige Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
