Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine og Aristofanes
485
Man studser i første Øjeblik derover. Thi medens
adskillige andre tyske Poeter som Piaten og Prutz
har efterlignet den aristofaniske Komedies Former:
Trimetrene, Korene, Parabasen, den hele, af den græske
Komiker-Skole oparbejdede, paa én Gang frie og faste
Kunstform, har Heine end ikke gjort et Forsøg paa
at tilegne sig denne Digtform, saa lidt som nogen
anden. Det er ejendommeligt for ham, at saa ihærdigt
stræbende og ubetinget samvittighedsfuld som han var
med Hensyn til det enkelte metriske eller ubundne
Udtryks slaaende Sikkerhed - jeg har aldrig set et saa
gennemrettet Haandskrift som det til hans Atta Troll
i det kongelige Bibliotek i Berlin - saa umuligt var
det ham at paalægge sig de store Formers kunstneriske
Tvang. Det svarer til, at i hans større Digtninge
den hele Plan er ganske løs, men hver enkelt Linje
atter og atter gennemarbejdet.
Man kan vel uden Overdrivelse sige, at aldrig har
han som Kunstner stillet sig en Opgave og løst den.
En eneste Gang har han gjort Forsøg paa en
sammenhængende større Prosakomposition, en Roman eller
Novelle. Den <er bleven staaende som Brudstykke, hvad
enten nu virkelig, som det siges, den største Del af
Haandskriftet er gaaet tilgrunde ved ?n Ildebrand,
eller det aldrig er blevet fuldendt, hvad jeg for min
Del tror. Og selv dette Fragment Rabbien fra Bacharach
er nøjere betragtet kun en Omskrivning nf Heines egne
private Forhold, satte tilbage til den fjerne Fortid.
Aldrig har han heller forsøgt sig i en strengt
sammenhængende metrisk Komposition. Hans to eneste
større Digtninge Atta Troll og Vinteræventyret er
frie, lunefulde Fantasier, Sæbebobler, der vugger sig
paa Hjernespind, kun sammenholdte ved Tonens Enhed
og den indre Bygnings Ensartethed.
At oversætte eller bearbejde Aristofanes har ikke
kunnet falde Heine ind. Han var ikke som Goethe,
der trods sin uhyre selvstændige Frembringen nedlod
sig til at oversætte og bearbejde for sine Landsmænd
(Diderot, Benvenuto Cellini, Voltaire). Da Goethe
møder Aristofanes paa sin Vej, fortrylles han af
ham, og han, ikke Heine, giver sig til at omplante
Fuglene paa tysk Grund, men - betegnende nok -
han underkaster Skuespillet den Forvandling, at
Satiren fra politisk bliver literær. De to politisk
utilfredse Hovedpersoner er hos Goethe blevne literære
Æventyrere; ved Uglen vilde han - som godtgjort i
et Brev fra Jacobi til Heinse - ramme Klopstock,
ved Papegøjen den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
